Nyhed

Mød Djämes Braun i GAFFA marts – på gaden nu

Du kan også læse interviews med Emil Stabil, Pede B, Ankerstjerne, TV-2 og mange flere

Så er GAFFAs tredje nummer kommet på gaden. 100 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, temaartikler, anmeldelser, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie gælder Djämes Braun, som er aktuel med deres første album efter stor succes med hits som "Kvinder og Kanoner", "Farlig Tiger" og "Fugle". Vi er taget med dem helt til Indien, hvor de har indspillet deres seneste video – og fortæller om hele deres karriere, der strækker sig tilbage til 1993.

José Gonzalez er tilbage med sit første album i otte år. Vi har mødt den stille svensker med de argentinske rødder til en snak om blandt andet tv-reklamer.


Emil Stabil har storhittet med "Er Det En Fugl?". Nogle kalder ham dum, men han tager musikken meget alvorligt.

Darkness Falls er klar med deres andet album. Josephine Philip og Ina Lindgreen viser i den anledning rundt i deres private fotoalbum.

Pede B er aktuel med albummet "Byggesten". Vi har mødt ham – hos tatovøren.


Noel Gallagher er på banen med nyt album og dansk koncert – og hans tunge er stadig knivskarp.

Ankerstjerne har været med til at skrive stribevis af hits for Ankerstjerne, Burhan G, Joey Moe med flere. Nu står han selv i front.

Giorgio Moroder synes, 74 er det nye 24. Vi bringer et portræt af discolegenden, som er albumaktuel – i selskab med blandt andre Lady Gaga, Kylie Minogue og Britney Spears. 


TV-2 er klar med deres 18. album, "Det Gode Liv". Vi har mødt Steffen Brandt til en lang snak om TV-2 fra A-Å.

Du kan også møde James Bay, Echosmith og Kiesza, se Slipknot svare på læsernes spørgsmål, læse om den filmaktuelle skuespiller Bodil Jørgensens musiksmag og meget, meget mere.

Find GAFFA på en café, et bibliotek, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med martsudgaven af GAFFA!

ANNONCE