Nyhed

Nordic Music Prize offentliggør de nominerede

MØ og Lykke Li er blandt de nominerede navne til den nordiske musikpris

The Phonofile Nordic Music Prize har netop offentliggjort de 12 nominerede navne til den nordiske musikpris. Fra Danmark er både MØ, Iceage og Selvhenter på listen.

De 12 nominerede er:

Emilie Nicolas (NO): "Like I'm a Warrior"


Gracias (FI): "Elngi"

Iceage (DK): "Plowing Into the Field of Love"

Lorentz (SE): "Kärlekslåtar"


Lykke Li (SE): "I Never Learn"

Neneh Cherry (SE): "Blank Project"

Mirel Wagner (FI): "When the Cellar Children See the Light of Day"


MØ (DK): "No Mythologies to Follow"

Pink Street Boys (ICE): "Trash From the Boys"

Prins Póló (ICE): "Sorrí"

Selvhenter (DK): "Motions of Large Bodies"

Todd Terje (NO): "It's Album Time" 

The Phonofile Nordic Music Prize uddeler hvert år én pris til årets bedste nordiske album fra de fem nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Prisen uddeles ved by:Larm-festivalen i Oslo 5. marts og er foruden æren på 30.000 norske kroner.

De tidligere års vindere er Jónsi: "Go" (2011), Goran Kajfes: "X/Y" (2012), First Aid Kit: "The Lion's Roar" (2013) og The Knife: "Shaking the Habitual" (2014).

Læs og hør mere om de nominerede her:

Emilie Nicolas fra Norge byder på drømmende toner i et elektronisk lydunivers. GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann gav albummet "Like I'm A Warrior" fire stjerner med overskriften "Norsk komet kreerer fin electropop af den melankolske og sofistikerede slags".

 

Gracias fra Finland er en mandlig rapper, der rimer graciøst på en baggrund af noget, der lyder som en god blanding af Fever Ray, dubstep og afrikanske rytmer.

 

Danske Iceage leverer dunkel alternativ punkrock, hvilket kastede fem stjerner af sig fra GAFFAs anmelder Rune Schlosser for albummet "Plowing Into the Field of Love". 

 

Lorentz synger og rapper på svensk og har haft stor succes i hjemlandet med en blanding af hiphip-beats og elektroniske elementer.

 

Svenske Lykke Li er for længst nået ud over hjemlandets grænser og har slået sit navn fast i danskernes bevidsthed. Albummet "I Never Learn" høstede fem stjerner fra GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann.

 

Neneh Cherry hittede stort med nummeret "7 Seconds" sammen med Youssou N'Dour i 1994. Men sangerinden huserer stadig og har med "Blank Project" altså leveret et album, som er en nominering værdig.

 

Finske Mirel Wagner synger stemningsfuldt, drømmende og dystert. Albummet "When the Cellar Children See the Light of Day" modtog fire stjerner fra GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohmann. 
 

 

MØ behøver vist ingen introduktion. Som en stjerne har den danske sangerinde skudt mod himlen, og der er snart ingen grænser for, hvor langt mod solen, hun kan nå. Albummet "No Mythologies To Follow" fik fire stjerner af GAFFAs anmelder Rune Schlosser. 

 

Pink Street Boys fra Island spiller vildt og larmende og med masser af effekter. Deres slogan er da også "Loudest band in Iceland".

 

Prins Póló fra Island er en eksperimenterende singer-songwriter, som synger på modersmålet.

 

Danske Selvhenter eksperimenterer med lyd og lag i musikken.

 

Norske Todd Terje leger med musik og lyde på nye sjove og finurlige måder og ikke uden en vis humor.

ANNONCE