Nyhed

Dansk sangskriver storhitter i England

Danske Cutfather samarbejder med engelske Olly Murs

Den danske sangskriver og producer Cutfather har samarbejdet med den unge sangstjerne Olly Murs på singlen "Up", som netop nu ligger i toppen af de engelske hitlister. Cutfather har været med til at skrive sangen i samarbejde med fem andre sangskrivere, blandt andre ligeledes danske Daniel Davidsen og Peter Wallevik, og de to sidstnævnte og Cutfather har ligeledes produceret nummeret.

"Up" er anden single fra Olly Murs' fjerde studiealbum "Never Been Better" fra 2014. Singlen gæstes af den amerikanske sangerinde Demi Lovato, og den er netop nu den mest spillede på de engelske radiostationer. Sangen ligger samtidig nummer fire på den engelske top 40-singlehitliste.

Cutfather har også tidligere samarbejdet med store kunstnere, og han har blandt andet stået bag kæmpehittet "Superstar" fra Jamelia sammen med Remee og Joe Belmaati.


Engelske Olly Murs lægger et smut forbi Danmark til foråret, nærmere bestemt den 20. maj, hvor han skal spille i Falconer Salen.

Du kan sikre dig billetter til koncerten via GAFFA Live her 

Se musikvideoen med Olly Murs og Demi Lovato til kæmpehittet "Up" her: 

ANNONCE