Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Skal du høre MØs gamle band, varmes grundigt igennem af pladeselskabet Iboga eller forsvinde i darkroomet på Christianias nye queerklub? Find frem til alle de festlige muligheder lige her.


Mainstreamfest på Mælkevejen
Lørdag åbner Københavns nye queerfest-klub med det tilpas omvendtslev-agtige navn Mainstream. Og sådan kan man roligt regne med, at det bliver hele vejen igennem: Det skal hverken være nemt at finde ud af, hvem der er homo og hetero, hvem der er mand og kvinde, hvem der er glad undergrund og vred pop. Og omvendt. Og omvendt igen. Lokalerne kommer til at huse queerfester gennem hele foråret og sommeren – men det skydes altså i gang denne lørdag. Til åbningsfesten spiller bl.a. norske Drippin, MOR (ja, det er MØs gamle band!), Kenton Slash Demon, tyske Chance&Dark og Esben Weile Kjær. Der er bål, darkroom og ingen gæsteliste - for 40 kr. i fee kan alle klare. Vesterbro Drag Udlejningsservice styrer døren, og lad mobilkameraet ligge i lommen – det er ikke en af den slags fester, hvor der skal tages billeder.

Hvad: Mainstream åbningsfest
Hvor: Mælkevejen 69D, Christiania
Hvornår: 17. januar kl. 22 til 06
Hvordan: https://www.facebook.com/events/1530946513824938/?ref_dashboard_filter=upcoming

 

Få varmen med Iboga
Mere storfest lørdag: Weekendens mest intense dansegulv finder man sandsynligvis lørdag nat på KB18, hvor pladeselskabet Iboga forbarmer sig over forfrosne januar-København og holder fest med live-sæts fra den dansk-svenske trio Critical Choice, den svenske duo Ticon samt Martin Vice og Banel som hovednavne. Anledningen er udgivelsen af Critical Choices album, og det kan garanteres, at der er kvalificeret gang i dansegulvet og varme krammere i alle hjørner til klokken 09 søndag morgen. 150 i døren.

Hvad: Iboga & Friends – Critical Choice Release
Hvor: KB18, Kødboderne 18, Kbh. V.
Hvornår: Lørdag 17. januar kl. 23.55 til 09
Hvordan: https://www.facebook.com/events/761982487189475/?ref_dashboard_filter=upcoming


Nordmand med nu-disco
Mere storfest lørdag – lige på den anden side af gaden, nemlig på KB3, hvor norske Todd Terje spiller live, suppleret af Theodor Clausen og Waqar. Todd Terje har både arbejdet sammen med navne som Robbie Williams, Franz Ferdinand og Bryan Ferry og havnede sidste år på Rolling Stones liste over "25 DJs That Rule The Earth". Forvent nu-disco kombineret med alskens andre musikalske indspark, for som Todd Terje selv har sagt, har selve manglen på en velfungerende technoscene i Oslo, da han begyndte at dj'e omkring år 2000, tvunget ham til at have en pladetaske, der ikke bare rummede 4/4-techno men også bossa, funk, disco, rock og jazz. 150 i forsalg, 190 i døren.

Hvad: Todd Terje
Hvor: KB3, Kødboderne 3, Kbh. V.
Hvornår: Lørdag fra kl. 22
Hvordan: https://www.facebook.com/events/856374684425353/?ref_dashboard_filter=upcoming


To peaks bag pulten
Nu er det jo netop blevet offentliggjort, at yes, det ER Kyle MacLachlan, der er tilbage i rollen som Agent Cooper, når Twin Peaks vender tilbage i 2016, og hvis man liiige synes, man vil fejre det, så kan man gøre det på den David Lynch-inspirerede klub BlueVelvet fredag, hvor Brynjolfur og Theodor Clausen skaber varm stemning bag pulten - på den cool skandinaviske måde.

Hvad: Brynjolfur og Theodor Clausen
Hvor: BlueVelvet, Studiestræde 14, kld, Kbh. K.
Hvornår: Fredag fra kl. 23.55
Hvordan: https://www.facebook.com/events/1582164658663563/?ref_dashboard_filter=upcoming


Dansevenligt med fokus på bassen
Det er blevet tid til Musik Aarhus Festival igen. KUN Aarhus kan lave en festival, der består af tre ord i tilsyneladende komplet tilfældig rækkefølge, men nok om det. I festivalanledningen er der selvf'ælgelig også en elektronisk aften, og det er lørdag, hvor Radar indtages af The Gang OK (tranceskabende technoide numre), Baba Ganous og Doused (uptempo neo-disko) og Saar Ideal (drømmende elektronisk pop). Det er gratis!

Hvad: Elektronisk  med The Gang OK, Baba Ganous og Doused
Hvor: Radar, Skovgaardsgade 3, Aarhus C.
Hvornår: Lørdag fra kl. 20
Hvordan: Facebook-link


ANNONCE