De danske musikkritikeres pris var blottet for kritik
Se mange flere billeder fra showet i GAFFAs gallerisektion
"Velkommen til DM i dårlige salgstal," åbner Per Vers, prisuddelingens konferencier, ballet med. Det er samtidig det hårdeste, der bliver meldt ud på denne lille hyggelige hyldestaften i Bremen Teater, hvor Steppeulven uddeles.
Steppeulven er i al sin enkelthed en prisuddeling, hvor Foreningen af Danske Musikkritikere hylder, hvad de mener er årets bedste musikalske præstationer. Vel at mærke foreningen danske musikkritikere, der er tilknyttet et dagblad. Allerede her kan man konstatere, at det, ligesom musikbranchen, er en forening, der har sit at slås med. Som om der stadig er vildt mange, der læser dagblade.
I løbet af aftenen skal ti priser uddeles i konventionelle kategorier som "årets album", "årets musiker" og så videre. Endvidere er der en pionerpris, der skal vise sig med flere længder at blive den mest interessante.
De nominerede er fundet på den nogenlunde simple facon, at hver kritiker har budt ind med navne i de forskellige kategorier, hvorefter de ved et møde har skændtes sig frem til, hvem der skulle med og hvem, der skulle sorteres fra. Det møde gad man godt have været med til, for på selve aftenen er der ikke skyggen af skænderi og kritik. Der er ingen Ricky Gervais, der får festens deltagere til at sidde nervøse i stolene af frygt for at få et par sandheder at vide mellem alle de rosende ord. Ikke engang Ekstra Bladets hofnar Thomas Treo er til stede for at hælde malurt i bægeret, de er repræsenteret af Henrik Queitsch, så det er ren hygge.
Hyggeonkler og tanter uddeler roser uden torne
Prisuddelerne er ligeledes førnævnte anmeldere, hvilket klares uden de store dikkedarer. Det er tydeligt, at nogle er mere scenevante end andre, men hverken introduktioner eller de efterfølgende kvalificerende ord til vinderne kommer højere op i stemning end hyggelig. Det mest opsigtsvækkende er faktisk, da Børsens anmelder, Niels Fez Pedersen skal uddele prisen til årets komponist, og der af uransaglige grunde starter et taktfast "Børsen, Børsen!"-tilråb.
Der hygges også i takketalerne, selvom der, som det hører sig bør, selvfølgelig er et par vindere, der ikke kan være til stede. Årets producer, Rune Rask, leverer sin takketale per sms fra Los Angeles og Niels Skousen, der bliver årets tekstforfatter ligesom i 2003, holder sin på video fra Slagelse.
Ikke uventet er der selvfølgelig et par anmelderdarlings, der løber med en god del af priserne. En lettere forfjamsket og stjerneglad MØ, til denne uddeling i skikkelse af sig selv, vinder både årets album for "No Mythologies To Follow" og, sammen med Ronni Vindahl, prisen som årets komponist. Og så vinder Broken Twin alias Majke Voss Romme prisen som årets håb og årets vokalist.
Smuk livemusik med fremtid i
Broken Twin leverer også et par smukke livenumre, der understreger, at anmelderstaben nok ikke er helt tabt bag en vogn, når de peger på hende som en dame med fremtid i. Livedelen afvikles i øvrigt ret gnidningsløst bortset fra en enkelt pedal med løs forbindelse. Af optrædende, der stikker ud, bør nævnes The Minds of 99, der først spiller årets sang, "Det er Knud som er død", i en nedbarberet version blot med Niels Brandt på vokal, hvorefter der er fuld besætning (plus et par hjælpende hænder) til at afspille et nyt nummer. Også Karl William og Lucy Love imponerer med energiske sæt, men det er Love Shop, der til sidst viser, hvor popskabet skal stå.
Man kan undre sig lidt over, at årets orkester og livenavn, Spids Nøgenhat, ikke skal spille, men de spillede sidste år.
Black metal-orkestret Solbrud havde jeg glædet mig meget til at opleve, og musikken rocker lige så hårdt, som jeg havde håbet, men det bliver leveret fuldstændig stillestående med nakken bøjet ned over instrumenterne. Det fungerer muligvis bedre, hvis man oplever en fuld koncert, men den mavepuster af vildskab, jeg havde set frem til denne aften, blev mere et tungt skulderklap.
Anmelderstab uden fyrtårne
At der klappes behørigt og andægtigt af alle vindere, og ingen rigtig stikker ud, kan skyldes, at den danske musikanmelderstab i høj grad er en skare uden egentlige fyrtårne eller en agenda. Der sidder ingen musikalsk ækvivalent til poesiprovoen Lars Bukdahl på nogen af dagbladene. Dermed virker det ikke som om, der virkelig kæmpes for noget, hvilket gør, at showet ender på det jævne. Steppeulven 2015 lader til at være en affære, hvor det vigtigste for de danske musikkritikere er at pege på håbene i vækstlaget.
Flere vindere har kun et enkelt album under bæltet, men om det er en regulær tendens, eller om 2014 bare var et år, hvor de etablerede kunstnere lurepassede, er svært at sige.
Steppeulvene tilgiver røvhuller
MEN! Så sker der sgu alligevel noget. Hvad der mangler af vildskab, nærvær og personlighed i løbet af aftenen bliver opvejet tifold, da årets pionerpris skal uddeles. "Vi har jo fandeme opkaldt prisen efter dem, så selvfølgelig skal de have den," lyder det, hvorefter Steppeulvene i skikkelse af Stig Møller, Søren Seirup og Preben Devantier entrerer scenen til taktfaste klapsalver.
Med sig har de Eik Skaløes søster Iben Lassesen, der virker temmelig rørt og samtidig tjener den funktion, at hun løbende stikker mikrofonen tilbage i Stig Møllers fjæs, når den er sunket til navlehøjde. Og Stig Møller er i topform. Han river os rundt i anekdoter fra "Hip"-tiden over 9-11 og Rothchild-konspirationsteorier frem til aftenens smukkeste udmelding: "Tilgiv røvhullerne!"
Røvhuller var der ikke rigtigt nogen af til Steppeulven 2015, det var både musikere og kritikere simpelthen for flinke og rare til. Men med den afsluttende ærespris, der giver kuldegysninger langt ned ad ryggen, tilgiver jeg gerne resten af showet.
Den samlede vinderliste er som følger:
Årets musiker:
Maggie Björklund (pedal-steel-guitarist)
Årets vokalist:
Majke Voss Romme alias Broken Twin
Årets livenavn:
Spids Nøgenhat
Årets tekstforfatter - præsenteret i samarbejde med DJBFA:
Niels Skousen
Årets sang:
The Minds of 99: "Det er Knud som er død"
Årets orkester:
Spids Nøgenhat
Årets håb - præsenteret i samarbejde med Tak Rock og KODA:
Broken Twin
Årets komponist:
Karen Marie Ørsted/Ronni Vindahl (MØ)
Årets producer:
Rune Rask, Suspekt
Årets album:
MØ: "No Mythologies To Follow"
Årets Pionerpris gik i år til Steppeulvene, der ud over i sin tid at have inspireret til selve navnet på Steppeulve-prisen også netop har genudsendt deres historiske første og eneste album, "Hip" fra 1967. Gruppen og deres karismatiske forsanger Eik Skaløe, der døde i 1968, er også omdrejningspunkt i Ole Christian Madsens spillefilm "Steppeulven", der får premiere 19. februar.
Ved showet var der liveoptrædener ved Broken Twin, Karl William, Lucy Love, Love Shop, Lower, The Minds of 99, Solbrud og Vinnie Who.
