Vi har talt med manden, der sammen med Mads Langer vandt to GAFFA-Priser
I december modtog Tim Christensen og Mads Langer to GAFFA-Priser i kategorierne Årets Danske Band og Årets Danske Rockudgivelse for minialbummet "Side Effects". I den forbindelse gav Tim Christensen dette interview til GAFFA – Mads Langer var desværre i USA, da prisen blev uddelt i Bremen Teater 4. december.
Til lykke med prisen, hvad vil du sige til de mange læsere, som har stemt på jer?
– Jeg er først og fremmest super beæret. Band, I don't know? Jeg synes, vi har haft et fedt live-band, men det er jo et sideprojekt, et eller andet sted synes jeg lidt, det er snyd, haha! Jeg havde selv gættet på L.I.G.A. Og er det rockmusik, det vi laver? Noget af det er helt sikkert, men jeg har lige hørt Tina Dickow, og hun er nomineret i pop, sjovt med de kategorier. Men vores ep larmer faktisk mere, end mange nok har forventet. Fedt at vi vinder to priser, så er der en til hver.
Hvad har været det bedste, du har oplevet i 2014?
– Det har været et af de mest, skal vi kalde det, eklektiske år jeg har været igennem, nogensinde. Der har været så meget forskelligt. Jeg har været i gang længe, og tit kan der gå lidt cyklus i den; der kommer en plade, så er der en tur, så er der festivaler, så i studiet for at lave ny plade. I år har jeg været i udlandet og på solo-turné, spillet klassisk musik med Aalborg Symfoniorkester, der er projektet med Mads, Grøn Koncert, og så har jeg været radiovært i et halvt år (P6 Beat, red.). Og så gennem hele året har Dizzy i al hemmelighed øvet i Nord-Vest. Så det har været et godt, travlt og meget eklektisk år. Og at Dizzy-billetterne er røget så hurtigt er for vildt. Hvilken dansk artist kan sælge Forum ud på en time? Det er jo latterligt.
Hvad er der værste, der er sket i 2014?
– Ikke rigtigt noget negativt, men det der er sket er, at jeg har taget udfordringer op i år. De sidste par år er jeg blevet gammel i branchen, nu hvor det er over 20 år siden, jeg startede. Nu er man ikke tilnærmelsesvis blandt de unge længere, men ved at være ovre på den side hvor man er, om ikke en af de gamle, så en af de ældre. Så er der andre ting, der spiller ind. Du er ikke længere selvskrevet til P3, eller til award-shows i øvrigt. Det har jeg for så vidt aldrig været, men det var i hvert fald nemmere, da man var i 20'erne. Jeg føler mig helt klart voksen i branchen, og hvad street/urban-tingen angår, er jeg sat af. Jeg har så valgt at være over det hele, bryde comfort zones og alt det der. Solo-turnéen har for eksempel været mega-grænseoverskridende.
Hvad skal der ske i 2015?
– Det bliver et Dizzy-år for mig. Men for lige at runde af omkring mit og Mads' projekt, har man ikke nødvendigvis hørt det sidste til os to sammen. Specielt Mads har haft virkeligt travlt under processen, hvilket projektet har lidt lidt under. Men det kunne være fedt at give det god tid igen en dag.
