Nyhed

Vind billetter til Rob Zombie-koncert – og mød ham backstage

Chok-rockeren giver koncert i Vega 5. august, og du kan komme med ganske gratis – og møde ham

Det kommer til at gå vildt for sig, når den amerikanske horror-sanger og sangskriver Rob Zombie gæster Store Vega 5. august. Nu har du chancen for at vinde to billetter – og tilmed komme backstage og møde Rob Zombie med din ledsager. Alt, du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare rigtigt på spørgsmålet i nedenstående link senest søndag den 2. august.

Rob Zombie er efterhånden en institution inden for metal og horror-æstetik med sin lange karriere, der startede helt tilbage i slut-80'erne og både har budt på masser af musik, filminstruktørarbejde og filmroller. Rob Zombie har i flere omgange besøgt Danmark med sit pompøse horror-show. Senest var han at se på Roskilde Festivals Orange Scene i 2014. Vores anmelder var imponeret og skrev følgende:

"'Dead Radio' fortsætter, og nu spilles der på en kraftigt lysende guitar, og folk er godt underholdt med firarmede skelet-mikrofon-højttalere og anden god gas. En lang trommesolo bliver til James Browns 'I Feel Good', for første gang hørt med dobbeltpedal. Rob benytter 'Rock Mother' som endnu en glimrende undskyldning for at få publikum i tale. Fra første færd har bandet fanget publikum (typisk med et stort grin på læberne). Publikum har som nævnt valgt at klæde sig ud, og unge piger malet som King Diamond og en fætter med den vilde gasmaske bliver en del af showet. Således står Robs musik aldrig alene, og det klæder den, selvom de tunge riffs kan bære en del på egen hånd. Ond rock fra start til slut."


Kompromis er næppe et ord i Rob Zombies ordforråd, når det gælder iscenesættelsen af musikken. Med brug af klip fra monsterfilm, avanceret lyd og lys, pyroteknik og kulisser udgør Rob Zombies koncerter nærmest dramatiske forestillinger, der i høj grad afspejler hans alsidige talent.

Deltag i konkurrencen her

ANNONCE