GAFFA giver dig et overblik over svimlende højdepunkter og et par enkelte budskrabere
Det er mandag, det står ned i stænger, og weekendens Copenhell er et overstået kapitel. Med ømme nakkemuskler, mudderstænk på bukserne og stivnet fadølsskum i håret går festivalens koncertgængere hverdagen i møde. Hvis koncerterne ikke står knivskarpt i erindringen, giver GAFFA dig her et overblik over de bedste og værste koncerter - så lever festivalånden da lidt endnu.
Det var en blandet fornøjelse af koncerter, der både fik anmeldere til at kaste sig i støvet og trække på skuldrene. Læs med her og se, om du er enig.
Du kan finde alle koncertanmeldelser fra Copenhell i GAFFAs anmeldelsessektion her.
De bedste koncerter på Copenhell 2015
Pretty Maids: "De, som så koncerten på Copenhell, må skrive under på ved udgangen, at rygterne om både Pretty Maids' og den melodiske metals død er stærkt overdrevne, for det var lige godt s….. Pretty Maids!" (6 stjerner)
Krokodil (billedet): "Blandingen af teknisk dødsmetal og groovy sludge, overlegent spillet og leveret helt til døren, er i mine ører en ny, frisk metal, og jeg har store forventninger til, hvad de kan komme med." (6 stjerner)
Hammerfall: "Der var et bandsammenspil, som sparkede til en højt placeret legemsdel ved jordbærplukning. Og der var både vilje og humor til, at det her skulle blive en dag, som blev husket." (5 stjerner)
Primus: "Dette er en virkelig god koncert. Denne fredag nat er vi vidner til en koncert, der tager os steder hen, vi ikke har været før, den overrasker, får dig til at grine, men mest af alt undres vi i fælleskab over, hvorfor fanden vi synes det er så fedt." (5 stjerner)
Body Count featuring Ice-T: " Body Count repræsenterer en niche i metal, hvor Ice-T har afsøgt, hvor meget af indholdet i sin grænsesøgende, konfrontatoriske rap-lyrik han kan overføre til rock." (5 stjerner)
Saint Vitus: "Deres uprætentiøse tag på olds-school heavy sidder lige i skabet, og der er en smittende feel good vibe igennem hele koncerten." (5 stjerner)
Sea: "Det, der gør Sea til noget særligt, er de gode melodier, tunge riffs, de nævnte tostemminge samt dobbelte guitarsoloer og gode refræner." (5 stjerner)
Rise Against: "Stort set uden en eneste guitarsolo, men med masser af, hvad snarere må betegnes som gruppesoli, hvor musikken blev drevet ikke bare ud over scenen, men også hen til et klimaks, hvor man kun kunne bede om mere." (5 stjerner)
Suicidal Tendencies: "Vendte man ryggen til, var der ingen tvivl. Smil så brede hele vejen rundt, at de måtte være i stand til at spise rosenbrød på tværs uden at få glasur i mundvigene." (5 stjerner)
Life Of Agony: "Jo, der bliver levet med i nogle gevaldigt dybe hug af guitarriffs, som sidder lige i skabet med et næsten funky groove ind i mellem. Bandet swinger simpelthen, og det ingen selvfølge i denne genre." (5 stjerner)
Bundskraberne
Raunchy: "Det lyder simpelthen ad helvede til når et miks af autotunet vokal møder larmende trommer og en bund, der slet ikke lægger det punch, der er brug for i Raunchys univers. Jeg synes, det er underligt, og bemærkelsesværdigt, at Raunchy op til de her koncerter og sikkert mange flere ikke har opfundet en mere organisk og effektfuld løsning på, hvordan deres musik skal leveres live." (2 stjerner)
Primordial: "Problemet var, at alt hvad Primordial gjorde, er set bedre, mere dramatisk og både sjovere og mere skræmmende – alt efter formål. Teknisk kom de også til kort over for mange andre bands i den genre, som allerede har spillet på dette års Copenhell." (2 stjerner)
