Nyhed

Konkurrence: Tag det bedste foto fra Copenhell

I dag og weekenden ud går det løs på Refshaleøen – og du kan være med i GAFFAs dækning

I dag og de næste to dage eksploderer Refshaleøen, når Copenhell bliver skudt i gang og fortsætter med mere end 40 koncerter med metal-, hardrock- og punknavne ad libitum, blandt andre Slipknot, Primus, Rise Against, Ghost, Kreator og mange flere. GAFFA dækker festivalen intensivt med masser af billeder og anmeldelser, og du kan også være med. Vi sætter nemlig gang i en fotokonkurrence om det bedste billede fra Copenhell.

Alt, du skal gøre for at deltage, er at tage et eller flere billeder, der formår at fange Copenhell-ånden og dele det/dem på Instagram med hashtaggene #copenhell og #gaffadk. De taggede billeder vil automatisk komme op i vores Instagram-galleri på GAFFA.dk. Det bedste billede vinder et gavekort på 400 kroner til GAFFA Shop.

Når kameraet kommer op af lommen under koncerterne, så husk at vis hensyn til de andre festivalgængere og nyd det. 


Rigtig god Copenhell!

ANNONCE