Nyhed

Læs Freja Kirks studiedagbog fra London – del 5

Den danske sangerinde skriver sange med internationale stjerner og beretter om det til GAFFAs læsere

Sangerinden og sangskriveren Freja Kirk vandt i marts DPA's (Danske Populær Autorer, red.) og Bands of Tomorrows sangskriver-konkurrence for unge sangskrivere om en uge til London. Freja er af sted med kollegaen Alexander Grandjean fra søndag den 10. maj -16. maj og skriver dagbog fra studiearbejdet til GAFFAs læsere.

Der er booket sessions til hende alle dage med følgende markante sangskrivere, teknikere og producere:

Will Simms (http://12one.net/will-simms/) - #1 på Billboard-charten samt sange med for eksempel Lil Jon og Chad Hugo (Neptunes).
Michael Angelo (http://www.tileyard.co.uk/music/our-writers/6/) - Grammy-nomineret for Sam Smiths album, som han er tekniker på.
Grace Tither (http://www.tileyard.co.uk/music/our-writers/16/) -Ella Eyre, Christophers "Copenhagen Girls" m.fl., Kato, Nabiha, Brandon Beal, iSHi, Zara Larson m.fl.
Lorenzo Cosi (http://lorenzocosi.net/) - sange med for eksempel Lana Del Rey.Se flere billeder af Freja Kirk i London her
Tonino (http://www.tileyard.co.uk/music/our-writers/15/) - 6 top 10 sange i 4 forskellige territorier.


"Torsdag den 14. maj

Hahaaaaa den mest fantastiske dag!! Klokken er 3 om natten, og vi er fuldstændig høje på musik.

Vi stod op i morges og hørte de fire sange, som vi har lavet indtil videre på repeat. Vi drak kaffe og var lykkelige :)
 
Vi skulle møde produceren Will Simms idag (SINDSSYGT dygtig fyr). 
 
Da vi ankom til hans studie, var stemningen fra første øjeblik euforisk. Han er det mest positive, fjollede og energiske menneske, vi længe har mødt. Han havde et guitar-riff, han spillede for os, og med det samme var vi på samme side. Vi gik i gang med beat, akkorder og et koncept til sangen, og det var fuldstændig vanvittigt. Det gav så meget mening. 
 
Vi ved slet ikke, hvad vi skal skrive her lige nu, fordi vi er fuldstændig mættede af indtryk. Det er alt for sent, og vi har drukket så meget kaffe hele dagen og bare danset rundt i studiet. Det har været en SÅ livsbekræftende og fantastisk dag. Heldigvis skal vi allerede arbejde med Will igen til juli - juhuuuuuu!!
 
I morgen har vi ugens sidste session med en fyr, der hedder Raheem - det bliver mega fedt. Når den slutter, tror jeg, at vi skal hjem i vores hytte, smække stængerne op i sofaen, spise mad, drikke en øl og nyde musikken, inden vi lørdag lægger sidste hånd på alle tracks sammen med Grace, og så går turen hjem til henholdsvis Barcelona og Danmark! 
 
Livet er for vildt, og musik er bare wow. Lad os se om vi kan sove - melodien snurrer rundt i hovedet.. 
 
Kærlighed og lykke fra London.
 
- Alexander og Freja"
ANNONCE