Den populære sanger drager landet rundt med sit tredje album i bagagen
Shaka Loveless udgav i sidste uge "Helt Fin Dag", første single til sit kommende tredje album, og en helt fin dag, eller aften, var også, hvad han havde i fredags til Fredagsrock i Tivoli sammen med sine gæster Ankerstjerne, Wafande og Jooks, og 14.000 publikummer.
Nu annoncerer han en efterårsturné oven på udgivelsen af sit næste album. Et album, hvor han med egne ord har rejst sig fra et mørkt sted og har skruet op for både energien og livsglæden.
Shaka Loveless debuterede i 2012 med albummet "Shaka Loveless", der indeholdt hits som "Tomgang" og "Ikke Mere Tid" og i 2014 blev fulgt op af "Det Vi Sku' Miste", der bød på landeplager som "2 Mod Verden" og "Dengang Du Græd".
Shaka Loveless kan opleves live her til efteråret:
Torsdag den 12. november: Aalborg, Skraaen – køb billet her
Lørdag den 14. november: Aarhus, Train – køb billet her
Torsdag den 19. november: Vordingborg, Stars – køb billet her
Lørdag den 21. november: Helsingør, Toldkammeret – køb billet her
Lørdag den 28. november: København, Store Vega – køb billet her
Torsdag den 3. december: Odense, Posten – køb billet her
Lørdag den 5. december: Roskilde, Gimle – køb billet her
Du kan lytte til "Helt fin dag" lige her.