Nyhed

Death Cab For Cutie taler ud om brud

Bandets frontmand taler ud om Chris Wallas afsked

I forbindelse med Death Cab For Cutie's nyeste udgivelse Kintsugi taler bandets frontmand Ben Gibbard nu ud om guitarist Chris Wallas afsked med bandet.  

Chris Walla, der har været bandets guitarist de sidste 17 år, havde sin sidste optræden med bandet i september 2014. Kintsugi vil derfor være det sidste album med Walla på den seksstrengede.

Ben Gibbard fortæller, at det var en lettelse for ham, at Walla forlod bandet. De sidse par år havde han nemlig følt, at guitaristen havde den ene fod ude af døren. Han tilføjer samtidig:


"Ærlig talt, så finder jeg det meget bittersødt. Men også meget befriende. Når man har lavet et album med et band i så lang tid, som vi har, så er man nogle gange nødt til at være forsigtig med, at man ikke sårer hinandens følelser, når man fortæller dem, at noget ikke fungerer. Man ved, at man skal leve sammen med personen det næste halvandet år og spille disse sange"

Kintsugi er det første album, der ikke er produceret af Chris Walla. I stedet er det Rich Costey, der har produceret albummet, og det var i følge frontmanden en god oplevelse:

"Vores arbejde med Rich eksponerede vores styrker og svagheder. Dette er vores 8. album, og vi nærmer os alle de 40 år, så jeg frygtede lidt, at vi ville tro, at vi var bedre end produceren, om hvordan vi skulle lyde eller hvordan en guitardel skulle være."


Gibbard konkluderer dog: "Rich var den type, der ville fortælle dig: 'Ja, det fungerer ikke, I er nødt til at finde på noget andet' og det førte os virkelig sammen, for vi ville alle lave en god plade."

Kintsugi rammer gaden den 30. marts, og tracklisten ser således ud:

'No Room In Frame'


'Black Sun'

'The Ghosts Of Beverly Drive'

'Little Wanderer'

'You've Haunted Me All My Life'

'Hold No Guns'

'Everything's A Ceiling'

'Good Help (Is So Hard to Find)'

'El Dorado'

'Ingénue'

'Binary Sea'

ANNONCE