Nyhed

Det synes publikum om Katy Perry i Herning

GAFFA har spurgt fire publikummer om deres mening efter popprinsessens koncert

Katy Perry indtog Jyske Bank Boxen i går, og det var ikke kun GAFFAs musikanmelder, der havde en mening om aftenens koncert. Læs den fulde anmeldelse og se masser af billeder fra koncerten her. Her følger fire publikummers meninger:

Tanja Mejer, 38, Odense, arbejder i hjemmeplejen


Hvad synes du om koncerten? 

Fantastisk god koncert. Showet fungerede på alle måder.

Hvad var højdepunktet? 


Åbningsnummeret "Roar"!!!

Hvad var bundskraberen? 

Der var ingen bundskraber.


Hvad synes du om opvarmningen Charli XCX? 

Opvarmningen var super, og jeg kendte hende godt.

 

Sofia Mejer, 7 år, Odense, går på Risinge Skole i 1 a

Hvad synes du om koncerten?

Vidunderlig koncert, som jeg har fået i fødselsdagsgave. Jeg er så glad.

Hvad var højdepunktet? 

Den sidste sang og fyrværkeriet til slut.

Hvad var bundskraberen? 

Ingenting.

Hvad synes du om opvarmningen? 

Hun spillede godt, var glædeligt overrasket over, at der var et ekstra band til koncerten.

Rikke Felden, 43, Aarhus, afdelingsleder

Hvad synes du om koncerten? 

Helt suveræn koncert. Flot flot sceneshow.

Hvad var højdepunktet? 

Farverne og lyset. 

Hvad var bundskraberen?

De stille sange med akustisk guitar.

Hvad synes du om opvarmningen?

Efter opvarmning var der for lang pause, inden Katy Perry gik på. Men ellers var det godt.

 

Marianne Gunneskov, Roskilde, 67, psykolog

Hvad synes du om koncerten? 

Fantastisk god koncert.

Hvad var højdepunktet?

Det var så spektakulært. Der var mere for øjet end for øret.

Hvad var bundskraberen? 

Bundskaberen var opvarmningsbandet. Det var larmende.

 

 

 

ANNONCE