I næste uge giver den svensk-australske duo koncerter i Danmark. En i Aarhus og en i København.
This Mortal Coil – "Song To The Siren"
Vi har haft denne sang med os siden Say Lou Lous første skrivedage. Liz Fraser er en af vores farvoritstemmer, og Cocteau Twins (hvis sangerinde Elizabeth Fraser og guitarist Robin Guthrie er de primære musikere på denne sang, red.) er en kæmpe inspiration. Første gang, vi hørte dette nummer var på soundtracket til "Lost Highway", hvor det spiller hen over en meget intens elskovsscene. Numret har en sparsomhed/enkelhed, som skaber mere varme og fylde end 100 instrumenter, den vokale produktion og baggrundsvokalen, den elektriske guitar...
Chromatics –"Cherry"
Dette nummer (og Chromatics generelt) er den perfekte blandning af melankoli og groove, mellem nostalgiske/retro lyde og det moderne. Vi beundrer Johnny Jewels prduktioner virkelig meget. Den luftighed og nonchalance, der er i Ruth Radelets stemme afgiver så meget attitude og vibe uden at blive stærk eller konventionelt "god". "Glitter" på vores album er i høj grad udledet fra samme verden som dette nummer. Vi ville have den helt rigtige mængde af disco og groove uden at miste den drømmende følelse, som vi synes "Cherry" repræsenterer.
Vi elsker hende! Hun er nok vores støreste idol og indflydelse, selvom vi ikke lyder som hende – men det er der ingen, der gør!!! Albummet "Hounds Of Love" har så mange gode elektroniske elementer - trommemaksinen og synthesizeren er mest fremtrædende. På samme tid er der også så mange smukke, organiske instrumenter og en helt genial brug af strenge. Det føles moderne og tidløst. Vi har helt sikkert søgt efter samme symbiose i vores lyd, den elektroniske vs. den organiske lyd. Hun er mesteren af chants og lyriske koncepter, som er tvetydige og samtidigt håndfaste. De føles personlige uden nødvendigvis at være taget direkte fra hendes privatliv.
Dette er god skandinavisk pop i dets enkleste form. Den har en god "wrenching" melankoli og desperation, mens vokalerne er uhyggelige og skødesløse. Det rører dig og trækker dig ind med en tung og iørefaldende bas - og med et næsten religiøst orgel smelter det sammen med groove. Dens enkelthed er inspirerende og giver dig lyst til at holde ting let og tankevækkende - det, som skandinaverne gør bedst: "...a hand in the darkness//I've followed for so long..". Sangen fortæller aldrig for meget – fortæller aldrig hele historien.
Denne klasiske 80'er-ballade er super sød og super sexet. Den er ret pop-cheesy (tyggegummi-pop), men føles alligevel genial. Hun omfavner tyggegummi-popen og gør den cool. Hun er ikke bange for at synge ord, som er blevet sunget en million gange før. Det er uprætentiøst og nostalgisk. Den del, hvor hun hvisker: "make love to me" på svensk har inspireret vores nummer "Peppermint" - hvor vi hvisker omkvædet på svensk. Det føles ret cheesy dengang, men nu er vi glade for at have gjort det.
