Se Jimmy Iovines kritiserede generalisering her
Jimmy Iovine, leder af Apple Music, og sangerinden Mary J. Blige besøgte torsdag den amerikanske tv-kanal CBS for at fremme streamingtjenestens nye, kvinde-fokuserede reklamekampagne.
– Jeg har altid vidst, at kvinder – nogle kvinder – har svært ved at finde musikken. Og det gør det nemmere med afspilningslister, der er skabt af virkelige mennesker. De består ikke kun af logaritmer, siger Jimmy Iovine.
Han fortsatte:
"Jeg tænkte på et problem: Når piger hænger ud, taler de om fyre, ikke? Eller klager over fyre, når de har fået knust deres hjerte. Vi har brug for musik til det, ikke? Og det er svært at finde den rigtige musik, det er ikke alle, der kender en dj."
Apples kampagne skulle tiltrække kvinder ved hjælp af streaming-tjenesten, men det britiske netmagasin FACT spørger sig selv, om ikke Iovines generalisering kan have haft den direkte modsatte effekt.
Senere torsdag aften udsendte Jimmy Iovine en offentlig undskyldning, som det amerikanske magasin Billboard citerede:
"Vores nye reklame fokuserer på kvinder, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, men det samme gælder selvfølgelig for mænd. Jeg kunne have valgt mine ord bedre, og jeg undskylder," siger han.
Jimmy Iovines udtalelser har fået en del vrede kommentarer med på vejen. Eksempelvis tweede sangerinden og sangskriveren Neko Case: "Kære mænd, og jeg er dybt alvorlig: jeg tror ikke, I tænker noget, der er så dumt som det, Jimmy Iovine siger."
Se Jimmy Iovines generalisering her:
Dear Men, and I am completely serious.. I don't think you think things as stupid as Jimmy Iovine says.
— Neko Case (@NekoCase) November 20, 2015