Nyhed

Lyt: Taylor Swift og One Direction mødes i vellykket mashup

Eks'erne Swift og Harry Styles genforenes i cyberspace

Synes du, at One Directions nye single "Perfect" lyder temmelig meget som Taylor Swifts stort hit "Style"? I så fald er du ikke alene. En del lyttere har på de sociale medier påpeget lighederne mellem de to sange, og nu har den 20-årige datalogistuderende Emily Sachs fra Orlando, Florida så mikset de to sange sammen til et ganske musikalsk resultat, som du kan lytte til nedenfor.

I mashuppet møder Swift sin ekskæreste, One Directions Harry Styles, og nogle fans mener da også, at Styles har Swift i tankerne, når han synger ord som "If you're looking for someone to write your breakup songs about". Omvendt mener mange fans, at "Style" handler om netop Styles med linjer som "You got that long hair, slicked back, white T-shirt / And I got that good girl faith and a tight little skirt."

"Perfect" er anden singleforløber for One Directions kommende femte album, "Made in the A.M.", der udkommer 13. november, mens "Style" var tredje single fra Taylor Swifts ligeledes femte album "1989" fra oktober 2014. 

ANNONCE