Nyhed

Gregersen drager på Danmarksturné

En ny Thomas Helmig på vej?

Den 27-årige Christoffer Gregersen, der før er blevet sammenlignet med Thomas Helmig, har det sidste år turneret rundt med både Marie Key, Stine Bramsen og Thomas Helmig, men er nu klar til at bevise, at han også kan stå på egne ben.

Uden at have udgivet et album havde Gregersen varmet op for navne som Backstreet Boys, John Newman og Lionel Richie. I foråret 2015 udkom så det første album fra pop- og r&b-kunstneren, "Lige Her" der indeholder blandt andre "Vender Altid Tilbage" og hitsinglen "Det' Kun Dig" som var P3's uundgåelige i 2014.

I september starter hans første Danmarkstour med albummet "Lige Her", der musikalsk vil byde på en blanding af r&b, soul og pop.


"Lige Her", der udkom i maj, fik fire stjerner af GAFFAs Nanna Jenner Jensen med disse ord med på vejen: "Det er dansksproget pop i ret klassisk forstand, med enkelte 80'er-synths og -rytmer i uptemponumrene. Vokalen vækker minder om en ung Thomas Helmig, hvilket står godt til de simpelt producerede, men velskrevne popnumre som Vender Altid Tilbage, Du Har Mig og Det Kun Dig." Læs hele anmeldelsen her.

Tour-datoerne ses her - billetter kan købes via GAFFA Live her:

Lørdag d. 19.09. – Lille Vega, København


Torsdag d. 24.09. – Walthers Musikcafé, Skanderborg 

Fredag d. 25.09. – Fermaten, Herning

Lørdag d. 26.09. – Gazzværket, Aabenraa 


Lørdag d. 03.10. – Huset Esbjerg, Esbjerg

Fredag d. 09.10. – Maskinhallen, Frederikshavn

Lørdag d. 10.10. - Det Bruunske Pakhus, Fredericia

Fredag d. 16.10. – Harders, Svendborg

Fredag d. 20.11. – Forbrændingen, Albertslund

Hør P3-hittet "Det' Kun Dig" her: 

ANNONCE