Teen-piger, teen-angst og teen-boksning er opskriften på det københavnske indiepoprock-bands nye musikvideo
Alcoholic Faith Mission fylder ti år og fejrer det med en ny musikvideo til nummeret "Everyone's Got Dynamite" fra deres seneste plade "Orbitor". Se den her forneden.
Det er nu ti år siden, at det københavnske indiepoprock-band blev til i Brooklyn i 2006. Fem album og 200 koncerter senere står den internationalt velrenommerede kvintet klar med en glad og rørende ny video fyldt med teen-piger, teen-angst og teen-boksning.
Bandet siger selv om videoen: ”Vi er jo snart på vej ind i vores teenageår, så videoen er timet rigtig godt. Filmen handler om venskab, nervøsitet, nærvær og tilgivelse – ting, som man absolut møder, hvis man har spillet sammen i 10 år!”
Videoen er instrueret af den dansk-australske instruktør-duo Bryn Chainey og Anton Breum.
"Orbitor" udkom i februar sidste år og modtog fire stjerner af anmelder Pelle Sonne Lohmann. Han skrev blandt andet: "Udtrykket er mættet og massivt og først og fremmest voldsomt pompøst, men oftest gemmer der sig sirlige melodier under de svulstige lydflader, og så er vokal-arbejdet som altid helt i top med både lidende og passionerede og til hver en tid flot beherskede stemmer." Læs hele anmeldelsen her.
Se "Everyone's Got Dynamite" her: