Nyhed

Sleigh Bells sagsøger Demi Lovato for krænkelse af ophavsrettigheder

Indierock-duoen hævder, at lighederne mellem deres sang “Infinity Guitars” og Demi Lovatos “Stars” ikke er tilfældige.

Sleigh Bells har anlagt retssag mod Demi Lovato, skriver rollingstone.com. Indierock-bandet hævder, at Demi Lovato bruger mange musikalske elementer i “Stars”; elementer, som oprindeligt er fra Sleigh Bells “Infinity Guitars”, der stammer fra duoens debutalbum ”Treat” fra 2010. Og det er sket, uden at Sleigh Bells har givet Demi Lovato deres tilladelse, mener newyorker-duoen.

Sleigh Bells, som består af sangerinde Alexis Krauss og guitarist Derek Miller, uddyber i anklageskriftet, at der er “musikalske signaturer”, som karakteriserer ”næsten identisk indhold” og som “transcenderer tilfældets rige,” sagt med Sleigh Bells egne ord.                          

“En sammenligning af de to sange afslører som minimum, at kombinationen af klap og stortromme – struktureret som tre firefjerdedelstakter og en pause, hvor stortrommen forudsætter klapperytmen – i hvert fald er betydelig ens i sangene,” står der i anklageskriftet, som Sleigh Bells har indgivet til en føderal domstol i Californien. Anklageskriftet sagsøger Demi Lovato, Universal Music Group Records og producer Rami Yacoub.


Talsmænd fra både Demi Lovato og Sleigh Bells' lejr har afslået at kommentere retssagen, til trods for at Rami Yacoub tidligere har afvist, at hverken Demi Lovato, pladeselskabet eller ham selv skulle have kopieret fra Sleigh Bells ”Infinity Guitar”.

“Vi brugte ikke nogen samples i Demi Lovatos sang “Stars”. Demi var heller ikke involveret i produktionen,” sagde Yacoub og pladeproducer Carl Anthony Falk sidste år, da Sleigh Bells begyndte at beskylde Demi Lovato for musikalsk tyveri.

Da “Stars” udkom på Lovatos album “Confidence (Deluxe Edition)” i november 2015, tweetede Sleigh Bells Demi Lovato angående lighederne mellem “Stars” og “Infinity Guitars”, hvor indierock-bandet også nævnte “Rio Rythm”. Sleigh Bells skrev:


“Smigret over, at I sampler “Infinity Stars” og “Rio Rythm” til “Stars”, men vi blev ikke kontaktet. Det må vi opklare.”

“Infinity Guitars” blev i 2010 placeret på listen over de 21 bedste sange i verden af rollinstone.com.

Sleigh Bells udgav i 2013 deres tredje album, hvis titel – “Bitter Rival” – synes noget ironisk i 2016, taget 2015-16's affærer med Demi Lovato i betragtning.


Se, om du kan høre forskel på ”Stars” og “Infinity Guitars”:

ANNONCE