Nyhed

Søren Juul tager på turné med nyt album

Den danske elektropop-musiker tager på en mindre Europa-turné, hvor han blandt andet besøger fem danske byer

Elektropop-musikeren Søren Juul tager på turné med sit nyeste album "This Moment". Turnéen bringer danskeren rundt i fem danske byer, hvorefter turnéen fortsætter i både Tyskland, Schweiz, Frankring, Luxemborg, Holland og Belgien. 

Søren Juul er tidligere kendt under aliaset Indians, hvor han tilbage i 2013 udgav albummet "Somewhere Else", men Søren Juul har nu skriftet til eget navn; "Jeg følte mig klar til at udgive i eget navn. Det er mere nærværende, og jeg har ikke længere brug for at beskytte mig bag et bandnavn. Det giver god mening i forhold til musikken at udgive i eget navn, og jeg syntes, timingen var god. Men selvom jeg ikke længere hedder Indians, hører de to plader sammen, det er ikke sådan, at jeg pludselig er begyndt at skrive på en anden måde. Jeg vil nærmest sige, der er et bror/søster-forhold mellem det nye album, "This Moment", og "Somewhere Else"."

2013-albummet "Somewhere Else" fik fuldt hus af GAFFAs anmelder Pelle Sonne Lohman, mens anmelder Ole Rosenstand Svidt gav opfølgeren "This Moment" fire stjerner med ordrene: "Det er drømmende, let melankolsk popmusik, hvor Søren Juuls lyse og klare stemme tager lytteren ved hånden og fører denne gennem smukke lydlandskaber med en gennemgående stemning af fred og harmoni – som en modvægt til de følelsesmæssige dramaer, teksterne kredser om, hvor tvivl, mental uro og længsel hersker." Du kan læse den fulde anmeldelse af "This Moment" her.


 

Den danske del af tourplanen ser ud således:

Den 7. oktober, Studenterhuset, Odense
Den 8. oktober, Walthers, Skanderborg
Den 9. oktober, Ideal Bar Vega, København
Den 13. oktober, Radar, Aarhus
Den 14. oktober, Bruunske Pakhus, Fredericia


Billetter kan købes via de enkelte spillesteders hjemmeside.

 

Som opvarmning til koncerterne kan du høre sangen "Soulseeker" fra det nyeste album "This Moment"

ANNONCE