Nyhed

Vince Staples bekræfter kommende ep og annoncerer udgivelsesdato

Den amerikanske rapper er klar med nyt projekt siden debutalbum

Longbeach-rapperen Vince Staples udgav sit debutalbum "Summertime '06" tilbage i juni 2015 og har siden ikke set sig tilbage. Albummet blev modtaget til bred anmelderros og har på den korte tid, det har været ude, placeret ham i midten af rappens rampelys. Nu bekræfter Staples en opfølger i form af en ep, der er datosat til den 26. august.

"Prima Donna" er titlen, og den seks numre lange udgivelse vil indeholde features fra Harlem-rapper A$ap Rocky og sangerinde Kilo Kish, ligesom James Blake været med til at producere. Staples udtalte tidligere på året til magasinet The Fader, at ep'en vil følge historien om en rapper, der er på vej mod berømmelse, men som begår selvmord – historien vil blive fortalt i omvendt kronologisk rækkefølge. "Prima Donna" bliver akkompagneret af en kortfilm, med samme titel, skrevet af Vince selv. 

Se cover og tracklist til "Prima Donna" nedenfor.


1. "War Ready"
2. "Smile"
3. "Loco" ft. Kilo Kish
4. "Prima Donna" ft. A$AP Rocky
5. "Pimp Hand"
6. "Big Time"

 

Prima Donna

A photo posted by @vincestaples on


ANNONCE