Nyhed

GAFFA Fresh – hør ugens bedste sange og albums

GAFFA Fresh er endnu engang klar med inspiration i form af playlister

GAFFA er tilbage med GAFFA Fresh, en playliste med ugens bedste sange og album. Denne uge har vi hørt ny musik fra navne som John Legend, The Rolling Stones, Kidd & Lord Siva og mange flere.

John Legend er aktuel med et nyt album, "Darkness and Light", som vores anmelder er lidt forbeholden over for – hun er dog begejstret for titelnummeret, der derfor er med på listen.

The Rolling Stones er klar med deres første album i 11 år, "Blue & Lonesome", som byder på fortolkninger af gamle bluessange. Herfra er "I Gotta Go" med på listen over ugens bedste sange.


Kidd og Lord Siva har som så mange andre i denne tid lavet en julesang, "Nu er det Noël" – den fortjener også en plads på listen.

Hør sangene og mange flere i Spotify-playlisten her – og husk at følge os på Spotify, så får du automatisk besked, når vi opdaterer listen:


Du kan også høre listen med ugens bedste album – blandt andet nye udgivelser fra Peter Doherty og ovennævnte The Rolling Stones samt en ny ep fra The Last Shadow Puppets.

Apple Music


Som noget relativt nyt har vi også Apple Music-playlister med ugens bedste nordiske og ikke-nordiske sange og album. Playlisterne er blevet sammensat af redaktørerne af GAFFA i Danmark, Norge og Sverige.

Ugens bedste nordiske sange med blandt andre norske Strange Hellos og Hilma Nikolaisen finder du her:

Ugens bedste nordiske album med blandt andre svenske Erik Lundin finder du her:

Ugens bedste internationale sange finder du her:

Ugens bedste internationale album finder du her:

ANNONCE