Nyhed

Britisk band i dødsulykke i Sverige

Viola Beach havde spillet på den svenske branchefestival Where's The Music i Norrköping

Samtlige fire bandmedlemmer i Viola Beach samt deres manager omkom i en bilulykke i Södertälje cirka 30 kilometer sydvest for Stockholm natten til i dag. Det skriver blandt andet Aftonbladet.

Ulykken skete få timer efter, at den britiske shoegaze-popgruppe havde optrådt på festivalen Where's The Music i Norrköping. 

— Det er frygteligt. En ufattelig tragedie. Det var faktisk første gang, de spillede uden for Storbritannien. De var så forventningsfulde. Mine tanker går til deres familie og venner, siger Folkert Koopmans fra Where's The Music til Aftonbladet.


Ulykken skete på vejen E4, da gruppens bil i forbindelse med en broåbning fejlagtigt ikke stoppede, men kørte videre gennem bommen og faldt 25 meter ned i Södertäljekanalen. Ifølge politiet var der ingen sikkerhedsbrister på broen, og andre biler ventede bag bommen, som de skulle.

Hør Viola Beach med deres debutsingle fra sidste år, "Swings and Waterslides":


ANNONCE