Årets bedste og værste koncerter på NorthSide

I weekenden løb dette års NorthSide-festival af staben. Vi var med og fik anmeldt stribevis af koncerter.

Her kan du få et overblik over, hvilke koncerter der gik lige i hjertet og hvilke kunstnere, der godt kunne have brugt et par timers ekstra søvn eller øvedage. Vi tager dem fra toppen:

De bedste: 

Sigur Rós ******
Selvom mørket endnu ikke havde sænket sig over festivalen og publikummet var i rigtig lørdagsstemning, skuffede trioen fra Island ikke.

"Det smukke i lydbilledet var en stor del af koncerten og sammenbandt på mange måder den patosfokuserede side, primært båret af guitarens underlæggende ambience. Dog var det kaotiske et underlæggende aspekt, der blev mesterligt eksekveret. Det æstetiske ved koncerten stod så skarpt i form af sine opbyggende elementer, både i form af det visuelle og det auditive, at den derfor var svær at skille ad. Det var en magtdemonstration af den fineste lydkunst – lydkunst eftersom Sigur Rós bevægede sig i en unik form for musikalsk sammensætning – hvor det dragende og drømmende var essentielle faktorer i universet, der til sidst blev destrueret under ”Popplagið”. Det var overvældende, overrumplende og stærkt følelsesbetonet." - GAFFA

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Islandsk vulkan i udbrud

Beck *****
Der var ikke sparet på funk-elementerne under den festlige afrunding på et tre dages intenst musikprogram, som Beck bød på. Han gav den fuldt skrald og festede festivalen ud med stil. En mere varieret sæt-liste havde dog ikke skadet koncerten. 

"Beck fik åbnet sin musikalske legetøjskasse – der var de særegne funky bidder, hvor Beck rappede sig igennem psykedeliske iagttagelser af verden, og bandet svingede brillant bag ham, mens han i andre stræk også demonstrerede en udsøgt kærlighed for fuzz-pedaler og rocket attitude og indlevelse." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Festlige Beck

The Chemical Brothers *****
Det elektroniske psych-band skabte et brag af en fest ud på de sene nattetimer, trods tekniske fejl. 

"Når The Chemical Brothers optræder, har det blotte øje svært ved at få øje på særligt mange traditionsbundne live-elementer. De akustiske indslag, der blandt andet bruges hos Faithless, var gemt væk, og de kemiske brødre, Tom Rowlands og Ed Simons, befandt sig primært bag deres gigantiske dj-pult, hvor de skruede på diverse knapper. Jeg har tidligere været kritisk over for denne form for koncerter, da jeg mener, at nogle af de vigtigste live-elementer udgår, men i dette tilfælde var der en særlig funktion, der fik det hele til at gå op i en højere enhed." - GAFFA

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Den kemiske musiklektion

Deftones *****
Hardrock-bandet havde publikum i sin hule hånd, og sammen fik de skabt en koncert af dimensioner. 

"Da Moreno mod slutningen af koncerten befaler publikum at hoppe, og stemningen koger over, fristes man til at skrive, at han har publikum i sin hule hånd. Men det har han haft fra første tone. Han er en frontmand af nærmest overjordiske dimensioner. Om han danser, som den kiksede fyr på diskoteket, hævet på sit podie på scenekanten, eller han sidder i hug og skriger sine lunger ud, er han i den grad på – og alle i publikum kan mærke hans tilstedeværelse." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder Ikke toner for døve ører

Duran Duran *****
80'er-popgruppen sørgede for at klemme de sidste dansetrin ud af et efterhånden træt publikum. Konfettikanoner, glade korsangere og en frontmand i topform løftede koncerten. 

"Duran Duran kom, så og sejrede med et sæt, hvor firsernostalgien ganske vist var så stor, at man ikke ville have undret sig, hvis salig Kim Schumacher havde rejst sig fra graven og var kommet ind på scenen. Alligevel beviste de forholdsvis mange og relativt vellykkede nye numre, at bandets lystyacht ikke er sejlet helt på grund i fortidens klippeskær. Den helt rigtige fest til den sidste aften på NorthSide." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: No-no-notorisk nostalgi

Iggy Pop *****
Den 69-årige rockstjerne gav den hele armen og trods alderen fuld gas. Han levede stærkt op til stjernestatussen og havde en masse af klassikerne med til det yderst tilfredse publikum. 

"Mens klokken kryber mod midnat, får vi først ”No Fun” og ”I Wanna Be Your Dog” – begge fra ”The Stooges” (1969) ­– og siden også halvfjerdser-højdepunkter som ”Nightclubbing,” ”The Passenger” og ”Lust for Life.” Og Iggy virker virkelig stadig som en mand med lyst til livet, hvilket ikke kan undgå at smitte af på det entusiastiske publikum foran den store scene sent fredag aften." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Virkelig vild: Intens Iggy i Aarhus

De værste 

Ingen NorthSide-koncerter fik under tre stjerner, så helt dårlige var de ikke, men nogle stykker kunne dog godt have gjort det bedre:

Bernhoft ***
Manden, som tidligere er kendt som en succesfuld soloartist, og nu har et band på fire plus sig selv på scenen, havde problemer med helt at holde på opmærksomheden fra publikum. Selvom han kæmpede en brag kamp, endte koncerten med mere at blive baggrundsmusik end en egentlig koncert. 

"Desværre udeblev det store festbrag, og den ellers velspillede koncert fortog sig som baggrundstapet, selvom der blev kæmpet bravt fra scenen på at rive sig løs ved musikalske satsninger og improvisation." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Bernhoft fik ikke helt startet sommerfesten 

Coasts ***
Det sidste nye skud på den britiske indie-stamme gav deres første koncert på dansk jord og gjorde et ihærdigt forsøg på at få publikum med. Som oftest lykkedes det, men nyt og originalt var det ikke. 

"Bandets optræden bar præg af en ellers velspillet og sammentømret eksekvering, men forløsningen udeblev en smule, eftersom lyden bevægede sig lidt for meget i samme trummerum af elektronisk indierock. Det afholdt dog ikke forsanger Chris Caines fra at opfordre til sing-a-long, der fik dele af publikum til at hoppe med på vognen på nummeret ”Modern Love”. De fik periodevis søndagsfesten i gang, men det hele var bare set før, blandt andet i form af amerikanske MGMT, der skaber en lignende højenergiske indiepoprock." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Anonym samtidsindie 

Twin Atlantic ***
Det skotske rockband lagde ikke skjul på skuffelsen over fremmødet blandt publikum. Og musikken havde det med at blive lidt for ensformig og uoriginal. Det fremmødte publikum gav den dog gas. 

"I “Hold On” var følelserne igen ved at flyde over, og det bliver noget naivt og overfladisk med teksterne – “hold fast, vær stærk, hvis du kan!” – men publikum, der koncerten igennem voksede noget, i takt med at folk ankom til pladsen, syntes tilfredse – og så blev det alligevel en nogenlunde start på festivalens sidste dag." - GAFFA 

Læs hele anmeldelsen her og se billeder: Fejlcastet og tømmermændsramt rockband bød ikke på meget nyt