”It’s Not Me” fra bandets kommende album Red Skies har fået en video.
Det danske rockband Franklin Zoo er klar med den første single ”It’s Not Me” fra deres nye album "Red Skies", der har release den 26. august.
Albummet er indspillet Vibe Factory Studio i København i samarbejde med Jacob Bredahl (Hatesphere, The Kandidate). Bredahls varemærke har altid været at holde musikken autentisk, ren og at ære evnen til at spille et instrument. For bandet var Bredahl derfor det oplagte valg, da der skulle vælges producer til nummeret, da de nærmest er besat af autenticitet, ellers virker alt meningsløst for dem.
”Hvad gør man, når der sker noget ubehageligt i ens liv, og man havner i en dyb følelsesmæssig krise? Man prøver at holde hovedet over vande og få alting til at fungere, men det er ikke altid, at mennesker er i stand til det. Den her sang handler netop om et menneske, der svæver ud og ind af en virkelighed, som kan være svær at indrømme over for sig selv. Man mister langsomt sig selv, og desperate forsøg på at klynge sig til alt, hvad man har kært, ender med, at man lader ens egne dæmoner gå ud over dem, der er en nærmest," udtaler bandet.
Hør nummeret her: