Mike Rosenberg gæster landet til efteråret
Den engelske sanger og sangskriver Mike Rosenberg, bedre kendt som Passenger, giver koncert i Vega søndag den 16. oktober
Billetsalget starter fredag den 10. juni klokken 10:00 via Billetlugen
Passenger startede egentlig med at være et band, der blev dannet af Mike Rosenberg og Andrew Phillips tilbage i 2003. To blev til fem, og kvintetten udgav i 2007 debutalbummet ”Wicked Man’s Rest”. Debuten fik aldrig en efterfølger, da bandet gik i opløsning i 2009.
Mike Rosenberg tog dog bandnavnet med sig videre og har siden 2009 udgivet album og optrådt under navnet Passenger. Faktisk har han udgivet intet mindre end seks studiealbum som soloartisten Passenger, senest "Whispers II" fra 2015. Singlen ”Let Her Go”, der figurerede som 2. single på det tredje album ”All The Little Lights” i 2012, gav Passenger et internationalt gennembrud.
Passenger har besøgt Danmark flere gange. GAFFAs Michael José Gonzalez anmeldte koncerten på Tinderbox 2015, tildelte fire stjerner og skrev blandt andet følgende: "Det sparsomme udtryk bliver en kende monotont i længden, men sangenes umiddelbarhed, der i det store hele kan være en ulempe på plade, taler bestemt til hans fordel her i live-situationen, og alt i alt er det bestemt en vellykket start på denne solbeskinnede Tinderbox-søndag." Læs hele anmeldelsen her.
Varm op med sangen "Everything" fra 2015: