Nyhed

Se nyt afsnit i online-dokumentaren om Lukas Grahams karriere

Denne gang følger vi blandt andet sangskrivningsprocessen i USA

Bandet Lukas Graham har aldrig lagt skjul på, at de har store udlandsambitioner, og siden sangen "7 Years" kom på gaden i september sidste år, er der for alvor begyndt at ske noget for gruppen i udlandet. Ikke mindst i USA, hvor sangen har ligget nummer to på den officielle singlehitliste, Billboard Hot 100 – bedste placering for et dansk band nogensinde, som Lukas Graham dog må dele med Jørgen Ingmann, der lå nummer to i 1961 med sin fortolkning af The Shadows' "Apache".

Lukas Graham har løbende udsendt en række webdokumentarer, i samarbejde med det danske højtalerfirma DALI,  hvor de blandt andet fortæller om tilblivelsen af det succesfulde album "Lukas Graham (Blue Album)" og bandets karriere i udlandet. 

I dag offentliggør Lukas Graham et nyt afsnit i denne serie, og her skrues tiden tilbage til oktober 2014, hvor bandet er i USA for at skrive de sange, der skal bane vejen for deres internationale gennembrud. Vi får desuden et indblik i de overvejelser, bandet og deres samarbejdspartnere har i forbindelse med at få det amerikanske pladeselskab Warner Bros. til virkeligt at satse på Lukas Graham. 


Dokumentarerne er filmet af René Sascha Johannsen, og det nye afsnit kan ses her: 

 


De fem foregående episoder kan ses her

 

 


Episode 1

https://www.youtube.com/watch?v=Ei1Ws6EdPLY

 

Episode 2

https://www.youtube.com/watch?v=X5BHrJhabEo

 

Episode 3

https://www.youtube.com/watch?v=lXl7YGhyZI0

 

Episode 4

https://www.youtube.com/watch?v=16qF-ZbCm1I

ANNONCE