Nyhed

Kasper Bjørke udgiver elektronisk mini-lp – hør singleforløber

Albummet 'Fountain of Youth' udkommer den 10. juni

Kasper Bjørke, der i de senere år har fokuseret på et mere lyttevenligt udtryk henvendt til masserne, går tilbage til rødderne på ny mini-lp, som udkommer den 10. juni. Albummet, der kommer til at hedde ”Fountain of Youth”, tager afsæt i Kaspers mange år på den internationale klubscene – inspireret af nogle af de genrer, han som dj er anerkendt for på den internationale elektroniske musikscene: House, electro, post-disko og techno.

Mini-lp'en kommer primært til at henvende sig til dj's og til sene nattetimer på dansegulvet: Langstrakte og kompromisløse kompositioner, hvis formål er at få lytteren til at danse. Den eneste afstikker fra dansegulvet er outroen “Dawn", der med sine 80er-ambient-referencer (og dertilhørende saxsolo) afslutter det syv numre lange minialbum i et helt andet tempo.

"Fountain of Youth" er indspillet på analoge synthesizers som Arp 2600, Mini Moog, OB-8 og den klassiske 808-trommemaskine, der alle er med til at give albummet et tidløst udtryk. Referencerne til 90'ernes breakbeat-orienterede house vil især kunne høres på sangene ”Zenith” og "Cloud 9” – sidstnævnte bliver mini-lp'ens førstesingle og har Urdur fra den Islandske gruppe GusGus som gæstevokalist. Singlen udkommer 20. maj ledsaget en instrumentalversion og en række remixes af Gerd Janson (Running Back), Marvin & Guy (Hivern Discs) og Weval (Kompakt).


Albummet udkommer digitalt og som mini-lp i lyserød vinyl som en limited edition den 10. juni.

Tracklist til ”Fountain of Youth”:

A1. Cloud 9 (Original Instrumental Mix) 


A2. Klint

A3. Rays

B1. Zenith (feat. Null & Void)


B2. Köln

B3. Palindromos

B4. Dawn

Digital bonus track: Cloud 9 (feat. Urdur)

Varm op med et af de nye numre:

ANNONCE