Nyhed

Musik i Lejet: Nye danske og internationale navne på programmet

Tisvildelejes musikfestival kan nu offentliggøre en række markante kunstnere

Tisvildeleje-festivalen Musik i Lejet tilføjer i dag en række artister til dette års line-up: MNEK, Alex Vargas, Kakkmaddafakka, Vaults, Kasper Bjørke og Code Walk.

 

MNEK (UK):
Han har netop produceret MØs nye single ”Final Song”. Han er desuden kendt for sit prominente arbejde med kunstnere som Beyoncé og Zara Larsson. Han vinder internationalt terræn som sanger, sangskriver og producer og giver sin eneste danske koncert ved Musik i Lejet.

 


ALEX VARGAS:


Med en yderst karismatisk udstråling, et glimt i øjet og ikke mindst den tryllebindende stemme har Vargas det sidste års tid imponeret med hits som ”Solid Ground” og ”Shackled Up”. Sidstnævnte var tidligere på året P3’s Uundgåelige. Vargas vandt også titlen som Spotlight-artist på Spotify.

 

 


KAKKMADDAFAKKA (NO):
Der er lagt op til lidt af et festfyrværkeri, når de glade og gale norske drenge indtager Lejets scene.
Nordmændene fra Bergen kommer i den grad ud over rampen med deres varme og humoristiske Kakkmaddafakka-univers.

 

 

VAULTS (UK):

Med en elektronisk og indadvendt tilgang spiller Vaults en melodisk pop, der stilistisk læner sig op ad bands som London Grammar.

 

KASPER BJØRKE:

Med rødder på den internationale elektroniske scene som både producer, dj og remixer har han de sidste år fokuseret på sin egne kompositioner på soloudgivelserne. De retter sig mere mod dansegulvet og har desuden fået et mere lyttervenligt udtryk. Med sit nye mini-album ”Fountain of Youth” i ryggen er der lagt op til lidt af en fest til sommerens festival.

 

CODE WALK:

Code Walk skubber Chicago-footwork-scenen i fremad i udviklingen. De to herrer Søren Gregersen og Jesper Nørbæk skaber en fusion af umiskendelig r’n’b-sensibilitet og følelsesmæssig dybde.
Duoen arbejder ud fra konceptet med musikalske inputs og features for at skabe et brud på deres ellers meget faste bas-univers.

 

Musik i Lejet løber af staben fra torsdag den 21. juli til og med lørdag den 23. juli og finder sted i Tisvildeleje. Find billetter via GAFFAs festivalguide.

ANNONCE