Nyhed

X Factor-vinderne NEW:NAME er klar med ny video og ep

Gruppen tidligere kendt som Embrace er klar med vinderpræmien

Vinderen af X Factor 2016 er klar med ny musik samt nyt navn. Den soulsyngende søskendeduo, som i dag hedder NEW:NAME, er klar med deres første eo "True Story". Ud over singlen "Commitment Issues" indeholder ep'en andensinglen "Don't You Wait", som er skrevet og produceret af stjerneproducerne Julian Bunetta og John Ryan, der har skrevet sange til navne som One Direction, John Legend og Jason Derulo.

NEW:NAME giver muligheder

Udover at singlen "Don't You Wait" er spækket til randen med friske soultoner krydret med et fængende omkvæd, er sangen et musikalsk udtryk for et vigtigt budskab:


"Teksten beskriver, at man skal turde at tage en chance, da det kan føre til store muligheder," forklarer NEW:NAME. Muligheder, som ifølge pigerne ikke kun kommer for dem, som venter. Men også for de mennesker, der spontant tør at tage chancerne i livet.

En drøm, der går i opfyldelse

For Anilde og Azilda er ep'en "True Story" en musikalsk drøm, der går i opfyldelse: 


“Det er en længe ventet drøm, der går i opfyldelse. Vi er så glade for, at vi har fået chancen for at indspille og udgive noget af vores eget musik. Bare følelsen og oplevelsen af, at det, man har arbejdet for, bliver en realitet. Det er noget af det største, vi har oplevet,” beretter NEW:NAME. Ud over Julian Bunetta og John Ryan er ep'en produceret i samarbejde med producer Remee, som også fungerede som pigernes coach, da de var en del af X Factor.

"Istedet for at rushe en ep ud, der ikke holder niveauet, har vi valgt at lave en ordentlig indspilning af "Frit Land" (sang af Ulige Numre, red.). Og så har vi lavet en færdig version af Azildas egen "See Through You"-fortolkning. Og så er der de helt nye sange, som hver især har sine styrker og viser den enorme talentmasse, vi har med at gøre," forklarer Remeé om samarbejdet med NEW:NAME samt den nye udgivelse.

Vi ser mere "bad" ud


Med sangen "Don't You Wait" følger en glitrende musikvideo krydret med masser attitude fra pigernes side. Ifølge sangerinderne Anilde og Azilda har singlen en helt anden udstråling, som man ikke tidligere har set fra NEW:NAME-pigerne:

"Her udståelser vi både en snert mere attitude og mere selvtillid. Vi ser bare en smule mere "bad" ud, " siger pigerne, der ifølge sig selv havde en fest under optagelserne af musikvideoen. Videoen er instrueret af Michael Sauer Christensen, der blandt andet har lavet videoer for Medina, Nik & Jay og Burhan G.

Nyt navn – ny musik

Efter duoens sejr i X Factor måtte pigerne skifte navn, fordi man fandt ud af, at navnet Embrace allerede var taget af det britiske band Embrace, der har udgivet seks albums siden 1998.

Rent juridisk er det ikke muligt med to artister af samme navn. Ifølge Anilde og Azilda var det en smule kompliceret at skulle skifte navn midt i det hele:

"Det var ærgerligt, da Embrace beskriver os så godt, men heldigvis er det ikke navnet, som definerer vores musik, men en hjælp til at kende os på."

I samarbejde med Remee fandt de to piger på navnet NEW:NAME. Et navn, som ifølge pigerne karakteriserer deres tilgang til musikbranchen:

"Det er vores kendemærke. At vi skal komme med noget nyt, er noget musikbranchen allerede kræver, så det er noget, vi må kæmpe for ligesom alle andre kunstnere," forklarer NEW:NAME. Sammen glæder de to piger sig til spille numrene fra ep'en på livescenerne.

 Ep'en indeholder følgende numre:

  1. Don't You Wait (Julian Brunetta og John Ryan)
  2. See Through You/Heartbreaker (Azildas egen sang med en fortolkning af How To Be a Heartbreaker af Marina & the Diamonds)
  3. We Are Not Alone (skrevet af Remee, Tore Nissen og Anilde og Azilda selv).
  4. Commitment Issues (Vindersingle, skrevet af Daniel Fält, Emily Poppy Andrews og Marcus Winther-John)
  5. Frit Land (Cover) (skrevet af Carl Emil Petersen)

 Se musikvideoen til sangen "Don't You Wait" her:

ANNONCE