Den britiske producer og arrangør blev 90 år gammel
Den britiske producer og arrangør George Martin, som er bedst kendt for at sit arbejde med The Beatles, er død i en alder af 90 år. En talsmand for pladeselskabet Universal Music Group har bekræftet Martins død.
Beatles-trommeslageren Ringo Starr delte den sørgelige nyhed på Twitter i morges dansk tid, hvor han udtrykte sin sorg og samtidigt sendte sine tanker videre til Martins familie.
Martin, som ofte blev kaldt for "det femte Beatles-medlem", gav de fire britiske gutter deres første pladekontakt. Derudover har Martin produceret de fleste af The Beatles' sange og skrevet orkesterarrangementer til en række af dem.
Foruden sit arbejde med The Beatles producerede Martin musik for prominente navne som Kate Bush, Ella Fitzgerald, Dire Straits, Jeff Beck, Gerry and the Pacemakers, Cilla Black, America, Billy J. Kramer, Cheap Trick, the Mahavishnu Orchestra, Celine Dion, the Action og soloarbejde fra både Ringo Starr og Paul McCartney og flere.
Martin har desuden vundet en række Grammy-priser igennem sin tid som producer og var derudover nomineret til en Oscar med Beatles-nummeret "A Hard Day's Night".
Hør en af George Martins markante produktioner, som har også har skrevet orkesterarrangement til, The Beatles-nummeret "A Day in the Life" fra albummet "Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band" fra 1967. Et album, han også vandt en producer-Grammy for: