Nyhed

Radiohead offentliggør verdensturné

Danmark er ikke med – men der mangler endnu nogle festivaler

Radiohead har netop offentliggjort deres 2016-verdensturné på deres hjemmeside. En turné, der ifølge bandet selv rummer "alle deres koncerter som hovednavne" i 2016, men ikke alle festivaler – der mangler endnu nogle festivaler at blive offentliggjort.

Turnéen går uden om Danmark, så ifølge bandet selv kommer de ikke til at give nogen dansk koncert i 2016 uden for festivalsammenhæng, men det kan godt være, de kommer på en dansk festival. Bandets kalender er da også ledig omkring Roskilde Festival, som finder sted 29. juni-2. juli, og kun 2. juli er booket – her spiller gruppen i St. Gallen i Schweiz.

Radiohead forventes at udgive deres kommende, niende album, inden turnéen går i gang 20. maj. Albummet bliver opfølgeren til "The King of Limbs" fra 2011, men har endnu ikke fået nogen udgivelsesdato. Gruppens to seneste album, "The King of Limbs" og "In Rainbows" fra 2007, er begge først blevet annonceret få dage før deres udgivelse.


Turnéen ser ud som følger:

05/20 – Amsterdam, NL @ Heineken Music Hall
05/21 – Amsterdam, NL @ Heineken Music Hall
05/23 – Paris, FR @ Zenith
05/24 – Paris, FR @ Zenith
05/26 – London, UK @ Roundhouse
05/27 – London, UK @ Roundhouse
05/28 – London, UK @ Roundhouse
06/01 – Lyon, FR @ Nuits de Fourvière
06/03 – Barcelona, ES @ Primavera Sound
06/17 – Reyjavik, IC @ Secret Solstice
07/02 – St. Gallen, CH @ OpenAir St. Gallen
07/08 – Lisbon, PT @ NOS Alive Festival
07/26 – New York, NY @ Madison Square Garden
07/27 – New York, NY @ Madison Square Garden
07/29-31 – Montreal, QC @ Osheaga Music Festival
08/04 – Los Angeles, CA @ Shrine Auditorium
08/08 – Los Angeles, CA @ Shrine Auditorium
08/20-21 – Tokyo, JP @ Summer Sonic
08/20-21 – Osaka, JP @ Summer Sonic
09/11 – Berlin, DE @ Lollapalooza Berlin
10/03 – Mexico City, MX @ Palacio de los Deportes
10/04 – Mexico City, MX @ Palacio de los Deportes

Varm op med Radioheads seneste udgivelse, "Spectre", som de skrev til James Bond-filmen af samme navn, selvom det endte med at blive Sam Smiths "Writing's on the Wall", der blev brugt som officiel Bond-temasang:

ANNONCE