Den canadiske pop-punk-med-mere-gruppe kommer til landet
Torsdag den 23. maj giver canadiske Simple Plan koncert i Store Vega. Her vil bandet præsentere helt nye numre som en del af en verdensomspændende turné.
Efter to år i studiet er Simple Plan klar med gruppens nyeste udspil i form af det femte studiealbum "Taking On for the Team". Albummet indeholder numre, som genremæssigt spænder fra akustiske ballader over reggae til pop- og punknumre. Pladen blev produceret i bandets sydcalifoniske hjemmestudie i samarbejde med producer Howard Benon. På albummet viser bandet helt nye musikalske sider. Gruppen har blandt andet valgt at have den amerikanske rapper Nelly med som gæstevokalist på sangen "I Don't Wanna Go To Bed".
"Som udgangspunkt er vi et pop/punk-band, men vi vil altid gerne skabe nogle store rockhymner. Der er også en stor del af os, som elsker andre typer af lyde, andre typer af musik," siger bandet om deres musikstil. Simple Plan er historien om et stærkt sammenhold. Gennem bandets nu 17 år lange karriere har de holdt sammen som musikgruppe:
"Vi har været så meget igennem som band. Vi har haft op- og nedture, sejre og nederlag. Vi har alle ofret meget for musikken. Vi er her stadig sammen," lyder det fra Simple Plan.
Bandet blev dannet i 1999, og gennem 17 år på scenen har bandet skabt sig en trofast fanskare. Varm op til den danske koncert med "Opinion Overload" fra albummet "Taking One From The Team" her: