Nyhed

Video: Se Roskilde-aktuelle The Last Shadow Puppets i sand til halsen

Alex Turner og Miles Kane er nær begravet i sand i 'Everything You’ve Come to Expect'-video

Den 1. april udgiver Roskilde-aktuelle The Last Shadow Puppets albummet "Everything You've Come to Expect", som bliver efterfølgeren til supergruppens debutalbum "The Age of The Understandment", der udkom tilbage i 2008. Nu er videoen til albummets titelnummer netop blevet offentliggjort.

I videoen ser vi de to gruppeformænd Alex Turner og Miles Kane, fra henholdsvis Arctic Monkeys og the Rascals, begravet i sand til halsen på en strand. De to bandmedlemmer overværer en kvinde danse omkring dem, imens de venter på, at tidevandet skylder ind over stranden og dem.

Ligesom singlen "Bad Habbits", som gruppen offentliggjorde i starten af året, så skuffer "Everything You've Come to Expect"-nummeret heller ikke. Gruppens velkendte vokalharmonier, brug af strygere og langtrækkende fantasi kommer også i spil på netop dette nummer.


The Last Shaddow Puppets giver koncert på dette års Roskilde Festival – Find billetter via GAFFA.dk/festivalguide

Se videoen til titelnummeret fra det længeventede album "Everything You've Come to Expect" her:


ANNONCE