Nyhed

L.O.C., Gulddreng og Phlake i spidsen på ugens hitlister

Der er både nyheder og en gammel kending i toppen på de danske top 40-lister

Det er onsdag og dermed tid for offentliggørelsen af ugens danske hitlister for album, sange og vinyl, og traditionen tro kigger vi nærmere på toppen og ugens nyheder.

Album top 40

L.O.C. går direkte ind på førstepladsen på albumhitlisten med sin opsamling "Anno XV", der markerer hans 15 års jubilæum som pladeudgivende solokunstner. Andenpladsen på albumhitlisten er Shawn Mendes' "Illuminate", og som nummer tre finder vi Volbeat og "Seal the Deal & Let's Boogie". Tove Lo er anden og sidste nyhed som nummer 13 med sit andet album, "Lady Wood".


Track top 40

Tracklisten har i toppen de tre samme sange som i sidste uge på samme placeringer: Gulddreng topper med "Drikker for lidt" foran snart Danmarksaktuelle The Weeknd featuring Daft Punk og "Starboy" og The Chainsmokers featuring Halsey, der igen er nummer tre med "Closer".

Drake og "Fake Love" er øverste nyhed på en 14. plads foran TopGunns "Dør" (nummer 18), Citybois' "Som om" (nummer 20), Rag'n'Bone Man og "Human" (nummer 23), Nik & Jays "Skytsengel" (nummer 34) og Little Mix' "Shout Out to My Ex", der går ind som nummer 39. 


Vinyl top 40

Vinylhitlisten toppes i denne uge af en nyhed, nemlig Phlakes "Slush Hours", der først nu er udkommet på vinyl, knap fem måneder efter den digitale version. Nummer to er Bisses "Højlandet" og nummer tre Folkeklubbens "Slå flint!

Øverste nyhed er på en syvendeplads Kim Larsens "Sange fra Glemmebogen", oprindeligt udgivet i 2001, på 14. pladsen efterfulgt af endnu en Kim Larsen-plade, nemlig "Glemmebogen for børn", første gang udsendt i 2008 og som nummer 15 Kim Larsens "Glemmebogen – Jul og nytår," udgivet digitalt i 2004. Larsens tre "Glemmebogen"-plader er nemlig alle netop blevet udsendt på vinyl.


Endnu en vinyludgivelse af et ældre album er næste nyhed på hitlisten, Pink Floyds "Wish You Were Here" fra 1975, der går ind som nummer 21. Der er også nyheder i form af Skalkeskjul og "Motivet ukendt" (nummer 26), Brian Jonestown Masscare og "Third World Pyramid" (nummer 28), Soft Hair alias Connan Mockasin og Sam Dust og "Soft Hair" (nummer 29), The Pop Group og "Honeymoon on Mars" (nummer 32), Chance the Rapper og "Coloring Book" (nummer 39) og endelig Malk de Koijns "Smash Hit in Aberdeen" som nummer 40 – sidstnævnte album udkom digitalt tilbage i 1998.

Se alle ugens danske hitlister her

 

ANNONCE