Indiepop-gruppen fra Odense kan igen findes på den danske musikscene.
The Eclectic Moniker storhittede i 2012 med singlen “Easter Island” samt bandets selvbetitlede album. For nylig udsendte den odenseanske indiepop-gruppe deres tredje album, “Mirror Twin”, og nu er The Eclectic Moniker klar med en musikvideo til et af deres nye numre. Der er tale sangen om sangen “Tick of the Clock”, som du kan se og lytte til nedenfor, hvor gruppen viser, hvad de som børn drømte om at blive, når de blev voksne. Det var ikke musikere!
I forbindelse med udgivelsen af The Eclectic Monikers nyeste album “Mirror Twin” samt musikvideoen til “Tick of the Clock” har vi snakket med guitarist og forsanger Frederik Vedersø. Her kan du læse, hvad han mener, om den nye stil, som albummet lægger for dagen.
Frederik, hvorfor har I valgt at kalde jeres nye plade “Mirror Twin”?
– For os handler den her plade rigtig meget om identitet, hvordan vi spejler os i hinanden, os selv og de valg, vi hver især tager i livet. Så man kan godt sige, at den her plade er en slags spejling af os selv eller en ny virkelighed, som ligner den gamle, men hvor ingenting alligevel er helt som det var før.
Ud over det har vi lavet en plade, der vender nogle ting på hovedet i forhold til, hvordan vi tidligere har lavet musik. Vores udtryk er meget strammere end på de to første plader, men vores grundlæggende idé om at sætte modsatrettede referencer sammen og bryde nogle regler, er stadig intakt.
I nævner, at hele jeres fundament har ændret sig. Hvordan har det det?
– Mange af vores nære relationer, både i vores professionelle og private liv, har ændret sig drastisk i løbet af de tre år, der er gået, siden sidst vi udgav et album. Nogle er blevet gift og har fået børn, mens andre er blevet single og har måtte starte forfra med alt, hvad det indebærer. Vi har også skiftet hele holdet omkring os, både booker, manager og pladeselskab, så der har været mange omvæltninger.
Jeg havde desuden et alkoholproblem, der skulle adresseres som noget af det første. Det var ved at trække tæppet væk under hele bandet.
Hvordan afspejler det sig i musikken, at The Eclectic Moniker er blevet ældre?
– Vi ved, hvad vi er gode til, og vi prøver ikke at forcere glæde. Men vi er taknemmelige, når glæden opstår naturligt, og det gør den heldigvis tit, når vi er sammen. Vi ved, at livet går op og ned, og vi nyder rejsen. Det afspejler sig selvfølgelig også i musikken, at de seneste år har været noget af en bumletur, men vi synes alligevel, at vi har fået smidt et par små fine solstråler ind på vores nye album.
Hvad har været jeres største lyriske inspiration til “Mirror Twin”?
– Vores tekster har ofte et selvbiografisk islæt. Sangene handler ikke nødvendigvis om personlige oplevelser, men der er bestemt en tendens. Derudover er vi ikke videre prætentiøse omkring vores tekstskrivning. Teksterne er kærlighedssange i en popmusikalsk form – og ikke noget Dostojevskij-litterært. Det er vigtigt, at det giver mening, og det må meget gerne ramme plet rent følelsesmæssigt.
Hvor tematikken på vores to første plader kredsede om mere eskapistiske emner, er det måske nogle lidt dybere ting, som er oppe at vende på “Mirror Twin”. Der er sange om både misbrug, ærlighed og løgn, om at give slip, om ubetinget kærlighed og om at prøve at finde Gud.
Jeres nye album lyder til at være inspireret af 80’ernes pop-lyd. Hvilke musikalske overvejelser gjorde I, da I indspillede “Mirror Twin”?
– Vi har altid været glade for 80’er-musik i det her band, men vi føler ikke, at vi for alvor er gået planken ud. Det har vi alligevel altid været for indie til, men den her gang gik vi efter en autentisk og storladen-80’er-lyd.
Hvordan er sammenhængen mellem den 80’er-inspirerede lyd og nostalgien som tema?
– Det er sikkert symptomatisk, at man søger hjem, når man har været ude at skide. Det er helt sikkert også derfor, at “Mirror Twin” lyder, som det gør. Vi er vokset op med lyden af 80’er-musik, og den er i blodet på os. Den her gang har det bare været så fedt at give slip og gå all in.
Hvilke musikere lyttede I til, da I arbejdede på Mirror Twin?
– Vi har væltet os i Peter Gabriel, Genesis, Joe Cocker og Michael McDonald, mens vi indspillede “Mirror Twin” – alt det amerikanske voksenrock, som vores fædre lyttede til i 80’erne. Det har været en kæmpe inspiration for os. Vi får jo indimellem nogle ordentlige hug for at være uoriginale, men det er faktisk ret ærefuldt for os, når anmelderne dropper referencerne til hele den her legendariske legacy, som vi står i så stor gæld til.
Hvem er The Eclectic Monikers store musikalske idol?
– Vi står selvfølgelig i stor gæld til Paul Simon, men de mere kunstpoppede typer som Peter Gabriel og David Bowie er vi også utroligt glade for. Prince kommer vi ikke uden om. Vi er også lettere jazz-inficerede og har dyrket hele fusionstingen: Miles Davis, Weather Report, Mike Stern og så videre.
I siger, at I vil undgå at blive til en digital døgnflue. Hvordan det?
– Det gør vi ved totalt at undgå den meget trættende bølge af forudsigelig urban med smadder-tunede vokaler, der efterhånden fylder hele sendefladen. Det er jo meget populært lige nu, men her har vi valgt at pakke vores sange ind i en lidt mere klassisk lyd, hvis man kan sige det sådan. Det tror vi på er mere holdbart i længden, selvom vi sikkert ikke ryger direkte ind på Spotifys Top 10 i morgen.
Hvor kan vi se jer spille live i fremtiden?
– Vi tager på en længere danmarksturné til foråret, så der bliver rig mulighed for at opleve os live. Vi har også et par tv-optrædener i løbet af den næste måneds tid, og så glæder vi os helt vildt til reunion show med hele det gamle The Eclectic Moniker til Vegas 20 års jubilæumsfest. Blandt andre Nils Brandt fra The Minds of 99, Vinnie Who, KILL J og Anya kommer med som solister.
