Det tænder redaktionen på, og det tænder vi af på
Vi er gået ind i en ny måned, og det er dermed tid til at se på, hvad vi har tændt på og tændt af på i den forgangne måned.
Plus:
+ Bom. Nyt album fra snart 82-årige Leonard Cohen. Og denne gang er coveret pænt!
+ De La Soul og Snoop dukker begge op på det kommende album fra Gorillaz. Det skal nok blive fedt.
+ Love Shop skal for første gang spille i Berlin. Dansk musikeksport FTW. Liebe geht für immer.
+ Videnskabelige undersøgelser fra England viser, at koncertgængere er gladere mennesker. Det kunne vi nu godt have fortalt jer.
+ Nyt fra Metallica og det lyder så meget som Metallica, og dermed som det skal, at det er helt METAllica.
Minus:
- Morrissey er totalt for Brexit. Bigmouth vil dog ikke selv bo i England. No way.
- Frank Oceans hjemmeside og dansen rundt om det varme kommende album nåede trættende højder i den seneste måned.
- Adele siger, hun ikke vil spille til Super Bowl. Super Bowl siger, at de aldrig har bedt Adele om at spille. Kedeligste ord-mod-ord nogensinde.
- Alle, der oplevede Stone Roses' ”koncert” på North Side i 2012, vil korse sig over, at de nu skal spille i Jørgen Utzons Operahus i Sidney. Tre gange!
- Ikke mere MC's Fight Night. En institution inden for dansk rap stopper og vil i den grad blive savnet.