Nyhed

Premiere: Hør Sekuoias kommende debutalbum allerede nu

Den elektroniske musiker og producer Sekuoia har netop udgivet sit debutalbum ”Flac” og annoncerer derudover en europæisk efterårsturne

Den elektroniske musiker og producer Sekuoia udgiver i morgen 16. september sit debutalbum ”Flac” og annoncerer derudover en europæisk efterårsturne, der skydes i gang den 29. september. Her vil den danske kunstner, ud over Danmark, også gæste lande som Tyskland, Holland samt Finland.

Allerede nu kan du høre albummet "Flac" her – lyt med nedenfor.

23-årige Sekuoia er kendt for sit hypnotiske og organiske take på electronica og bevæger sig i grænselandet mellem drømmende soundscapes, atmosfæriske rytmer og beatdreven klubmusik.


Efter at have udgivet ep’erne ”Trips” (2011), ”Faces” (2012) samt sidste års ”Reset Heart” er Sekuoia nu aktuel med debutalbummet ”Flac”, hvoraf singlerne ”Someone’s Problem” og ”Light in the Dark” (ft. Kill J) allerede har høstet ros fra blandt andet Clash Magazine, i-D, Line of Best Fit, Pigeons and Planes samt Phil Taggart på BBC Radio 1. På det nye album, som nu kan streames via Soundcloud, vover Sekuoia sig ind på et mere upbeat og poppet terræn, og som noget helt nyt har han samarbejdet med gæstevokalister, heriblandt Marc Roland fra Kentaur.

Om den nye plade siger Sekuoia følgende:

"Med "Flac" ville jeg lave en plade, der afspejlede, hvad Sekuoia var og er – et værk, der dækker for hele mit musikalske spektrum indtil nu. Derfor numre, der både er poppede og eksperimenterende og drømmende og umiddelbare på samme tid. Ambitionen om at få så mange aspekter af min musik som muligt indkapslet i denne plade gjorde, at jeg kaldte albummet "Flac". Uanset om jeg har formået at tegne et fuldkomment billede af Sekuoia eller ej, føler jeg, at pladen peger en ny retning for mig og min musik samtidig med, at den forbinder det til mit gamle univers."


I forbindelse med albummets udgivelse, og i kølvandet på udsolgte koncerter i blandt andet London og Berlin, har Sekuoia derudover annonceret, at han fra i slutningen af september vil turnere rundt i Europa. Musikerens optræden på dansk grund den 8. oktober vil kulminere med et større show og efterfest på Pumpehuset.

Med erfaring fra koncerter i mere end 20 lande, supportkoncerter for MØ og WhoMadeWho samt optrædener på Roskilde Festival, Eurosonic samt Iceland Airwaves har Sekuoia allerede etableret sig som et markant livenavn i Skandinavien.

Tourplan
29/09: Aarhus, Studenterhuset Aarhus (DK)
30/09: Odense, Kulturmaskinen (DK)
01/10: Aalborg, Platform 4 (DK)
05/10: Helsinki, Bar Loose (FI)
06/10: Bergen, Landmark (NO)
07/10: Oslo, John Dee (NO)
08/10: Copenhagen, Pumpehuset (DK)
12/10: London, Birthdays (UK)
18/10: Berlin, Prince Charles (DE)
19/10: Vienna, Fluc Wanne (AT)
20/10: Ljubljana, Pritličje (SI)
21/10: Munich, Orangehouse (DE)
24/10: Zurich, Stall 6 (CH)
27/10: Cologne, YUCA (DE)
28/10: Amsterdam, Melkweg Theatre (NL)
29/10: Hamburg, Molotow (DE)
04/11: Thisted, Thisted Musikteater (DK)
05/11: Randers, Von Hatten (DK)
11/11: Frederikshavn, Maskinhallen (DK)
12/11: Horsens, KulisseLageret (DK)
18/11: Albertslund, Forbrændingen (DK)
19/11: Kolding, Pitstop (DK)
25/11: Lyngby, Templet (DK)
26/11: Esbjerg, Huset (DK)


 

Du kan lytte til "Flac" herunder:

ANNONCE