Nyhed

Aksglæde fejrer udsolgt turnéafslutning med første single fra kommende ep

”Næste Sommer” er et stærkt bud på denne sommers pophit.

Aksglæde afslutter sin Danmarksturné med en udsolgt koncert i Vega i aften, den 28. april. Koncerten fejres med udgivelsen af den første single fra den kommende ep.

Singlen hedder ”Næste Sommer”, og Aksglæde fortæller selv: – Singlen handler om, at man skal gribe chancen, mens tid er – ellers kommer man til at fortryde det inderligt. Det er i hvert fald noget, jeg kender ret godt til. På "Næste Sommer" synger jeg om at gribe kærligheden – men følelsen er jo universel, og budskabet i sangen kan bruges i alle aspekter i ens liv.

Den københavnske sanger og sangskriver fortæller om den kommende plade: – Lige nu arbejder jeg benhårdt på at færdiggøre en ep med nye sange, som nok vil skubbe til min kunstneriske profil. Derfor er jeg meget spændt på, hvad lytterne siger til det.


For et år siden, i april 2016 udgav Aksglæde sin anmelderroste debut-ep, hvorpå man blandt andet finder sangen ”Fantomfølelser”, som var en af de mest spillede på P6 Beat samme år. Den selvbetitlede debutplade skabte en efterspørgsel, der resulterede i en stærk optræden ved GAFFA-prisen 2016.

 

Hør ”Næste Sommer” fra Aksglædes nye album lige her – se også hans optræden ved GAFFA-Prisen 2016, hvor han andet blandt andet spillede netop "Fantomfølelser".

ANNONCE