Nyhed

Kendrick Lamar annoncerer albumudgivelse

Compton-rapper indfriede delvist løfterne om den 7. april.

Så skete der alligevel noget med Kendrick Lamar. Grundet kryptiske beskeder i enden af Compton-rapperens nye single havde mange håbet på, at netop den 7. april ville være dagen, hvor den lave rapper ville smide nyt materiale ud i æteren. De blev skuffede. Og så ikke alligevel.

For igennem iTunes Stores hjemmeside er det blevet bekræftet, at Lamar har et album klar til den 14. april. Derudover afslører annonceringen på iTunes en række samarbejdspartnere på den kommende album. Producere som Mike Will, Soundwawe og dj Dahi er krediteret på nogle af sangene. Tilmed er James Blakes og bandmedlemmerne fra U2s navne også at finde på listen. Spændende samarbejder ikke langt ude i horisonten.

Kendrick Lamar har selv spået en form for påtrængende nødvendighed i at markere et budskab i disse tider. Og i et interview The New York Times er han ikke bleg for at påpege, hvad det er, der mangler:


“‘To Pimp a Butterfly’ adresserede problemet”. “Jeg er et sted lige nu i mit liv, hvor jeg ikke gør det længere. Vi lever i en tid, hvor vi ekskluderer en stor komponent ud af det, vi kalder vores liv: Gud. Ingen snakker om det, for det er nærmest i konflikt med, hvad der foregår i verden i forhold til politikken og systemet.”

Noget i gære er der i hvert fald, og vi glæder os blot til om en uge at finde ud af, hvad pokker meningen er med det hele.

Alt imens kan vi jo nyde den vilde musikvideo til singlen ”Humble”.


 

ANNONCE