Nyhed

NorthSide-aktuelle Mando Diao annoncerer nyt album – se ny, heftig video

Den svenske kvintet er klar med nyt materiale i slutningen af foråret

Det NorthSide-aktuelle alternative svenske garagepopband, Mando Diao, er nu tæt på at være klar med deres 8. studiealbum.

Albummet ”Good Times” kommer til at være det første nye skud i bøssen, siden Gustaf Norén forlod bandet sidste år, hvilket har overladt både det meste af sangskrivningen og vokalarrangementet til Björn Dixgård. Det er også tilføldet med førstesinglen fra det kommende album ”Shake”, der er på gaden i dag.

I en tidlig forårsaften er der en heftig omgang amerikansk fodbold i gang i musikvideoen, alt imens et par semi-maskuline cheerleadere på deres egen vis engagerer sig i kampens intense atmosfære, og Dixgård med den karakteristiske hæse og dog melodiøse stemme inderligt beder pigen om at lade ham rystes i sin grundvold. Shake me all around, shake me to the ground / shake me with no fear, shake me outta here”.


Om det kommende album understreger Dixgård, at men bliver nødt til forstå den dobbelte kompleksitet i at forstå vores turbulente tidsalder.

"Hvis du taler om verden i dag, så taler du ikke rigtig om det, som om det var gode tider. Krige, Donald Trump, fremkomsten af højre-nationalistiske partier, der sker så mange lortede ting lige for tiden." Hertil siger bassist i bandet, Carl-Johan Fogelklou: "Vi har gode tider i en lortet verden."

Albummet ”Good Times” udkommer den 12. maj, og på den følgende turné vil gruppen som nævnt give koncert på årets Northside Festival.


Lyt til førstesinglen ”Shake” her:

 


ANNONCE