Kompromisløs og produktiv er to ord ord, man kan sætte på den amerikanske kunstner.
Den amerikanske sanger og sangskriver Ron Pope giver på sin ”2017 Dancing Days World Tour” koncert i DR Koncerthuset mandag den 30. oktober.
Pope har givet udsolgte koncerter på tre kontinenter, i flere end 20 forskellige lande. Han har solgt to millioner digitale singler, er blevet streamet flere end 200 millioner gange og har 150 millioner afspilninger på YouTube.
Til august udsender Pope sit nye album ”Work” gennem eget label Brooklyn Basement Records, få måneder før han kan opleves til koncerten i DR Koncerthuset.
Popo udtaler selv: – Dette album følger mig tilbage fra mine teenageår, hvor min klasselærer fortalte min mor, at jeg nok ville ende i fængsel – jeg startede samme år med at skrive sange. Det har været op ad bakke lige siden – og masser af hårdt arbejde.
Hvis du skal have en billet til ”2017 Dancing Days World Tour”-koncerten i DR Koncerthuset, starter billetsalget på fredag den 28. april klokken 10.00.
Lyt til Popes single "Bad For Your Health" lige her.