Nyhed

Otte bands er klar til Copenhagen Psych Fest 2017

GAFFA.dk – Alt om musik

Der bliver et bredt udvalg af skandinaviske artister til den kommende Copenhagen Psych Fest i oktober

Copenhagen Psych Fest har siden opstarten i 2013 været med til at sætte rammerne om den skandinaviske undergrundsscene. Med arrangørernes ord er dette "et kalejdoskopisk trip ind i dine sødeste psykedeliske hallucinastioner”.

Nu kan foreningen endelig præsentere de første otte af i alt 20 bands, der vil figurere på festivalens program i oktober:


Death Hawks (Finland)

Elevatorfører (Danmark)

Agusa (Sverige)


Melody Fields (Sverige)

Love Machine (Tyskland)

Has a Shadow (Mexico)


Farfars Tobak (Danmark)

Exorcist (Sverige)

Arrangementet foregår fra den 12. til den 14. oktober i KPH Volume, ligesom de to tidligere forarrangementer "Children of the Sun" og "Free Your Mind."

Forarrangementerne var resultatet af en konceptændring, som Copenhagen Psych Fest annoncerede tidligere i år. Ideen var i udgangspunktet to kortere og mere genrestyrede festivaler, men foreningen havde ikke mulighed for at gennemføre tredages festivalen "Free Your Mind." Læs her hvorfor.

Læs også GAFFAs interview med Copenhagen Psych Fest-aktuelle Elevatorfører

ANNONCE