Nyhed

Frances Bean Cobain hylder sin far på hans 50-års fødselsdag

Den 24-årige datter af Kurt Cobain og Courtney Love skriver bevægende mindeord

”You are loved and you are missed” lyder det i en håndskrevet hyldest, som Frances Bean Cobain har skrevet til sin far for at markere hans 50-års fødselsdag, som han kunne have fejret i dag. Sådan gik det som bekendt ikke, men ikke desto mindre er der nok mange, som kan relatere til den note, som Frances har lagt op på sin Instagram-profil i dag. Se noten nedenfor.

Kurt Cobain var en af de absolutte hovedkræfter i grungebølgen, som florerede i første halvdel af 90’erne. Trods sit korte liv nåede Kurt Cobain at få datteren Frances Bean sammen med Courtney Love tilbage i 1992 – ifølge Frances den største gave, som hun kunne få: ”Thank you for giving me the GIFT of life”, som hun skriver i den håndskrevne note for at hylde sin far.

Et liv, som unægtelig har været præget af Kurt Cobains selvmord tilbage i april 1994 og de efterfølgende år med Courtney Loves voldsomme stofmisbrug, men i dag har Frances fået etableret en karriere som visuel artist – og for nyligt også som model for Marc Jacobs i hans kommende SS17-kampagne.


I den forbindelse har hun ved flere lejligheder forklaret, at hun tager afstand fra både modelverden og hele den grungebølge, som hendes far ellers var en stor del af – men hun afslutter alligevel hyldesten med: ”Forever your daughter, Frances Bean Cobain”, så der hersker næppe nogen tvivl om, at hendes far både var – og stadigvæk er – en stor del af den unge kunsternes liv.

 

 

February 20th 2017. Happy Birthday.


A post shared by Frances Bean Cobain (@space_witch666) on


GAFFA fejrer også Kurt Cobains fødselsdag med en liste over de 20 mest populære sange fra Nirvana- Hør sangene her.

 

 

 

 

 

ANNONCE