Den står stadig på coke og fisse, når Ude af Kontrol tager dig med ind i privaten i ny sang og video
Så er der ny lyd fra den festglade trio Ude af Kontrol i form af singlen ”Lækker krop, grimt fjæs”.
Sangen lægger sig i naturlig forlængelse af pop-house-trioens tidligere hits som ”Fuckboi” og ”Skru op”, og tematikken kredser om mange af de samme dilemmaer, som gruppen indtil nu har stået overfor: det pokkers svære dilemma, man nu engang står i, når kroppen er så usandsynligt lækker, men det stakkels ansigt bare ikke kan hamle op med det. First world problems? Tjah. Mandschauvinisme? Ring til politiet. I hvert fald gør Ude af Kontrol sig bevidste om deres beskidte motiver med den til lejligheden udgivne musikvideo, hvor svinetryner præger gutternes ansigter, alt imens pigerne belejligt er iklædt poser over ansigtet. Og så gør det jo ikke så meget, når det knastørt konstateres i videoen: ”Jeg knepper til din hud den strækker sig”.
Singlen følges op ad en mini-Danmarks-tour, hvor drengene blandt andet kommer forbi Skråen i Aalborg, Tobakken i Esbjerg og Viften i Rødovre. Turnéen besøger følgende byer:
Ude af Kontrol er desuden nomineret til to GAFFA-Priser, nemlig som bedste nye navn og bedste elektroniske udgivelse. Priserne uddeles i Odeon i Odense 11. marts, og du kan stadig købe billetter via GAFFA.dk/prisen
Lyt til de sprøde nye toner her: