Nyhed

Lars Ulrich mødte Kronprins Frederik før Metallica-koncerten

GAFFA – alt om musik

Fredag den 3. februar indviede Metallica københavns nye multiarena Royal Arena med den første af fire udsolgte koncerter.

Før koncerten mødte trommeslager Lars Ulrich en af sine store fans, HKH Kronprins Frederik, der var mødt op for at se Metallica, som han har gjort det ved tidligere danske Metallica-koncerter. Og de to stillede op til et foto taget af GAFFAs fotochef Morten Rygaard.

Tilbage i 2003 gav HKH Kronprinsen et eksklusivt interview til GAFFA om sin store musikinteresse, og her sagde han blandt andet følgende:


– Der er nok en lille rock’n’roller gemt i mig, som godt kunne tænke sig at stå på scenen og trykke den af på guitar og få det kick, det selvfølgelig er at stå deroppe. Og så er der en god energi efter koncerterne, hvor man kan have en bedre fest med et par øl eller noget hårdere sprut. Det falder mig ikke svært at omstille mig fra hoffet til backstage-området. Gennem tiderne har jeg selvfølgelig også haft gode bekendtskaber dér … eller hvad man skal sige. Læs hele interviewet, hvor Kronprinsen også fortæller om sine yndlingsplader, her.

ANNONCE