Nyhed

Metallica udskyder søndagens koncert grundet sygdom

GAFFA – alt om musik

Metallica har netop offentliggjort, at de har måttet udskyde koncerten i Royal Arena søndag den 5. februar grundet sygdom. Forsanger James Hetfield var allerede ved koncerten i Royal Arena fredag den 3. februar hæmmet af et halsonde – læs GAFFAs anmeldelse her – og han har nu fået ordre af sin læge om ikke at synge lige nu.

Koncerten rykkes til 2. september, og billetter til søndagens koncert kan bruges dertil eller refunderes via Ticketmaster inden 1. marts.

Det vides endnu ikke, om de planlagte koncerter i Royal Arena 7. og 9. februar bliver gennemført, mere info følger.

 

ANNONCE