GAFFA – alt om musik
Sangerinden Natalie Imbruglia bag hittet ”Torn” giver koncert i henholdsvis Amager Bio i København og på Godset i Kolding til foråret. 90’er-popartisten lægger vejen forbi landet i forbindelse med sit femte og aktuelle studiealbum ”Male”, der blev udgivet i 2015.
Udover mega-hittet fra debutalbummet ”Left of The Middle” 1997 har den nu 42-årige tidligere hittet med sange som ”Big Mistake” og ”Wish I Was There”. Hun har desuden gjort sig som skuespillerinde, blandt andet med sin rolle i ”Johnny English” fra 2003 med Rowan Atkinson. Det er dog især takket være ”Torn”, der da også blev nomineret til en Grammy Award, at hun singer-songwriteren har slået sit navn fast på den internationale scene.
Imbruglia gæster Amager Bio onsdag den 24. maj og Godset i Kolding lørdag den 27. maj. Billetsalget til begge koncerter starter fredag den 10. februar kl. 10.
Varm op til koncerterne med "Torn" nedenfor.