Nyhed

Se Saveus begejstre live i Natholdet

Martin Hedegaard fik stående ovationer

I aftes kunne man opleve Saveus alias Martin Hedegaard som medvært i Natholdet på TV2 hos Anders Breinholt. Her fremførte Saveus også titelnummeret på debut-ep'en fra sidste måned, "Will Somebody Save Us", en sang, der ved samme lejlighed havde tv-premiere. Saveus vakte begejstring og fik stående ovationer – se selv ovenfor.

Saveus kan i øvrigt opleves live i landets fire største byer i april og til sommer på NorthSide, Tinderbox og Smukfest.

GAFFAs anmelder Sara Elisabeth Nedergaard var relativt tilfreds med Saveus' debut-ep, som hun tildelte fire stjerner og blandet andet følgende ord: "Der er faktisk ikke nogen, der lyder sådan her". Om titelnummeret skrev hun: "På 'Will Somebody Save Us' lyder Martin som Ronan Keating og Freddy Mercurys elskovsbarn. Jep, den er god nok." Læs hele anmeldelsen her.


ANNONCE