Nyhed

Se Liam Gallaghers første solovideo

As You Were er titlen på det kommende album

Oasis-eks-frontmanden Liam Gallagher har annonceret, at vi får hans debut-soloalbum at høre til oktober. Titlen på albummet bliver As You Were. Som forsmag har Gallagher er nu ude med sin første solosingle, Wall of Glass, og en medfølgende James Bond-inspireret video, som du kan se nedenfor.

Om videoen fortæller Gallagher til Pitchfork:

– Jeg havde en gylden Saint Laurent-hættejakke i en scene, hvilket jeg er overbevist om fik mig til at ligne en moderne Elvis, da han elskede at havde gyldne dragter på.


Om albummet siger Gallagher: – Jeg synes, det er lige så godt som noget af det bedste, jeg nogensinde har lavet. Og det vil du også synes, når du hører det.

Gallagher spillede en koncert forleden, hvor den gamle Oasis guitarist Paul "Bonehead" Arthurs kom på scenen. Rygterne om en Oasis-genforening svirrede, og Gallagher sagde til Pitchfork: – Jeg har sagt det en million gange før – den person, som bremser en Oasis-genforening, er Noel, ikke mig.

Noel Gallagher har sat prisen for en genforening på 20 millioner pund – for én koncert. Du kan læse flere friske citater af storebroderen, som fyldte 50 forleden her.


 

ANNONCE